Det spørgsmål stiller Annemarie Hessellund Beanland på sogneaftenen torsdag den 28. februar kl. 19.30 i Taulov Sognegård. Hun sætter fokus på seniorlivet efter de 65, og spørger sig selv og tilhørerne, om man da bliver fuldstændig usynlig, bare fordi man når den fjerde alder?

Selv er Annemarie Hessellund Beanland en kvinde, som har prøvet lidt af hvert i sit lange liv. Hun er datter af en tivoliejer og voksede op i en villa i Brabrand sammen med 14 søskende. Om som­meren rejste hun landet rundt som tivoli­prin­sesse. 
Ungdoms­årene og de første voksen­år til­bragte hun i Eng­land, Tysk­land og USA.
For de sidste penge af arven efter sine forældre købte Annemarie Beanland i 1990 Motel Ølsted Kro mellem Horsens og Hedensted. Efter en forrygende start åbnede motorvejen og kunderne kørte en anden vej. Kroen blev til sidst solgt med stort tab. 
Annemarie Beanland er kendt for sit gode humør og positive livssyn, så hun lod sig ikke gå på. Hun gik i gang med at holde foredrag, hvilket hun gør meget levende og humoristisk.

http://www.lecture.dk/kommende-arrangementer/
Annonce. Køb billetter – klik på annoncen