I anledning af Dansk Firmaidrætsforbunds 75-års jubilæum inviterer vi til 12 udendørs 3-bold-events i maj/juni. Saml kolleger, få et smil på læben og sved på panden – og dyrk sammenholdet med andre, lokale arbejdspladser.

Du og kollegerne vil kunne mærke magien ved holdsport, idet vi afvikler 12 udendørs 3-bold-events fordelt over hele landet. Saml kolleger eller venner (6-9 stk. i alt, dig selv inklusiv), der har lyst til sveddryppende kampe i både fodbold, floorball og høvdingebold.

Vi har styr på corona-restriktionerne, og I bestemmer, hvem der dyster i hvor meget i de forskellige discipliner. Alle har mulighed for (men behøver ikke) at være med i samtlige kampe.

“Hold- og boldspil er fantastiske redskaber til at styrke sammenholdet på en arbejdsplads. Og boldspil er en hjørnesten i firmaidrættens historie. Derfor har vi skabt en jubilæums-gave med et tvist til alle landets arbejdspladser. Vi kombinerer tre populære boldspil på en aften, hvor alle kolleger hurtigt vil føle sig på hjemmebane. Uanset niveau, form og status. Vi glæder os til at dele jubilæums-gaver ud sammen med vores lokale foreninger, og vi håber, at vi med vores lokale 3-bold-events kan være med til at kickstarte voksenidrætten på en sjov og anderledes måde,” siger formand i Dansk Firmaidrætsforbund, Peder Bisgaard.
Sammen i bevægelse til 3-bold

“Hos Dansk Firmaidrætsforbund kæmper vi for at sætte Danmark i bevægelse både på arbejdspladsen og i vores lokale firmaidrætsforeninger. Vi dyrker sammenholdet med motion og netop bevægelse, og vi har gjort det siden 1946. Vi gør vores til, at 2021 – trods corona – bliver et farverigt og festligt år, hvor vi vil fejre vores 75-års jubilæum med alle interesserede arbejdspladser.
“3-bold er en af flere gaver, vi deler ud. Du og dine kolleger kan eksempelvis også – helt gratis – booke en digital motionspause her i jubilæumsåret. 2021 er bevægelsens år, og vi har i partnerskab med DR og en række andre idrætsorganisationer sat os for at få seks bevægelsesbølger til at rulle hen over landet i løbet af 2021 – og i maj har vi fokus på at få mere bevægelse ind i hverdagen. Også på arbejdspladserne. I fællesskab sikrer vi, at afstand ikke bliver til stilstand, uanset hvor i livet man er,” siger Peder Bisgaard.

3-bold i levende billeder

3-bold = et mix af holdsport
Fodbold: Der spilles en sjov variant af fodbold, som vi kalder for hjørnefodbold. Der er 3 spillere på banen ad gangen, og når der scores, skiftes der ud, og de nye spillere ‘fra det andet hjørne’ løber ind og fortsætter spillet. Der er tryk på hele tiden.
Floorball: En intens sport, hvor der er højt tempo og masser af aktivitet. Der spilles 3 mod 3 med flyvende udskiftning. Der er bander som afgrænsning.

Høvdingebold: En sjov og social sport, hvor alle kan være med. 1 høvding og 5-8 indianere dyster om herredømmet ved ‘at skyde’ hinanden.
Alle baner er ca. 10 x 20 meter.
Alle kampe i hver enkelt disciplin strækker sig i udgangspunktet over 10 minutter.
Jubilæums-3-bold-events (kr. 400 per hold)

  • Her finder arrangementerne sted:
  1. maj: Sønderborg
  2. maj: Slagelse
  3. maj: Herning
  4. maj: Næstved
  5. maj: Hillerød
  6. maj: Silkeborg
  7. maj: Holstebro
  8. maj: Skanderborg
  9. maj: Vejen
  10. juni: Viborg
  11. juni: Aalborg
  12. juni: Middelfart
0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer