Politiet har i Fredericia standset en lille knallert, hvor der, foruden føreren, var tre personer på, og det kastede en del sigtelser af sig.

Episoden skete mandag klokken 00:00 på Prangervej ved Jernbanegade, hvor føreren, der var en 16-årig mand fra Fredericia blev sigtet for spirituskørsel og for at køre uden styrthjelm.

De tre øvrige personer på knallerten var en 45-årig mand, en 17-årig mand og en 16-årig kvinde. Alle tre er fra Fredericia, og de blev sigtet for at sidde på knallerten, og da de heller ikke bar styrthjelm, blev de alle sigtet for det. Det oplyser vicepolitikommisær hos Sydøstjyllands Politi, Finn Ellesgaard.

Her på AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på AVISEN for de nyeste kriminalhistorier. Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.

Skriv en kommentar