Der har været begået to indbrud i Sønderparken, som er sket i samme blok. Det er lejligheder, der er under renovering, hvor der er blevet stjålet diverse ting, der tilhører håndværkerne. Det ene indbrud er sket onsdag til torsdag, og det andet i løbet af weekenden.

Mandag i tidsrummet mellem klokken 16.00 og 17.30, har der været begået indbrud i en villa på Havepladsvej, hvor der er blevet opbrudt et køkkenvindue. Der er tilsyneladende ikke blevet stjålet noget ved indbruddet.

– Det sidste indbrud er på Nymarksvej, hvor der er blevet begået indbrud i en villa. Det er sket mandag i tidsrummet mellem klokken 15.00 og 17.45. Der er blevet stjålet lidt kontanter fra villaen, oplyser politikommissær Ole Eckholdt fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.