Forside Fredericia Find inspiration til anderledes mad på Fredericia Bibliotek

Find inspiration til anderledes mad på Fredericia Bibliotek

DEL
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Vi besøger ofte Fredericia Bibliotek og endnu engang har de foldet et inspirerende tema ud. Denne gang er det i samarbejde med DR som sætter fokus på “maden mellem os”

I foråret 2019 går bibliotekerne sammen med Danmarks Radio på opdagelse i maden som kulturfænomen og som samlingspunkt i kampagnen, “maden mellem os”. Temaet har fokus på alt det, der sker omkring måltidet og mellem mennesker, når de deler det. På tværs af kultur, tid, sted og generationer.

Det har affødt, at bibliotekarerne igen har været kreative og foldet temaet ud med en lang række spændende titler og en flot dekoration af det at lave mad i det fri.

Dekoration af udeliv på 1. sal af Fredericia Bibliotek. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

VI prøver at se nærmere på et par af titlerne, som falder i øjnene. Den første er skrevet af en kendis med kæmpe kærlighed til den nordiske mytologi. Hvem andre end Jim Lyngvild skulle skrive en bog om vikingemad, hans bog er en, der fanger øjet og er ikke udlånt lige nu.

Mit vilde vikingekøkken af Jim Lyngvild. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

MIT VILDE VIKINGEKØKKEN

Jim Lyngvild tager dig med ud til bålstedet og inviterer dig ind i vikingernes køkken, hvor kendte retter blander sig med dem, der for længst er gået i glemmebogen.

Vikingekøkkenet er alsidigt og indbydende, og bogen giver dig inspiration og mod til at tilberede din mad over bål med de råvarer, der var til rådighed for vikingerne for over 1000 år siden, dvs. masser af krydderurter, rodfrugter, bær og kød.

Du bliver guidet hele vejen rundt i vikingekøkkenet – fra optænding af et bål til mjødbrygning – og du får opskrifter på både kødretter, desserter, brød, grød, hjemmelavede oste og drikke. Alle opskrifter passer til tilberedning over bål, men du kan også sagtens bruge dit komfur eller prøve dig frem på din havegrill.
Saml familie og venner om bålstedet og spis et festmåltid i fællesskab med ægte vikinger.

En anden bog der ser både interessant, sund og udfordrende ud, er bogen om havets frugter.

Nordisk Tang en kogebog fra havet. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Bogen Nordisk Tang er skrevet af af Gorm Wisweh og Heine Max Olesen. Det er blevet moderne at spise tang og her er en god kogebog til havets frugter.

NORDISK TANG

“Tang – en kogebog med saft og kraft fra havet” er en kogebog, der introducerer tang som råvare for hjemmekøkkenet.

Det har længe været en kendt sag, at tang er en ‘superfood’ og kosttilskud med tang er at finde i enhver helsekostforretning.

Men tang er meget mere end “bare” sundt – tang er en fremragende smagsgiver og er i disse år noget af hypede i den gastronomiske branche. Tangmel, tangsalt, tangolie og andre tangprodukter gør sit indtog også i supermarkederne, og friskhøstet eller tørret tang bliver ikke bare brugt som råvare på de finere restauranter, men er også ved at gøre sit indtog i mange private køkkener. Altså kan enhver være med, blot de har kogebogen i hånden.

Forfatteren ved, hvad det drejer sig om – han er ikke, hvem som helst: Heine
Max Olesen er Danmarks nye tangkonge, og med sit fremadstormende imperium, “Nordisk Tang” i Grenå, er han ved, at gøre Johan Bülow og lakridseventyret følgeskab – udlandet er vilde med de danske tangprodukter, der har vendt tang fra at være et kosttilskud til at være en udsøgt ingrediens i madlavningen.

Stort udvalg af inspiration til mad. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

I den forbindelse er der udgivet en folder, som man kan hente på biblioteket, den er udgivet sammen med BibMedia og Bibliotekernes Temasamarbejde. Der er også god hjælp at hente ved at kontakte personalet på Fredericia Bibliotek.

Folder med “maden mellem os”. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Foruden dette tema er Fredericia Bibliotek altid et besøg værd.

bit.ly/LethiFredericia
Skal du opleve legenden i Fredericia? Så klik her
DEL