Formandskabet for De Økonomiske Råd får til opgave at lave et uafhængigt eftersyn af ministeriernes regneprincipper for adfærdsvirkninger af økonomisk-politiske tiltag. Dermed får Formandskabet for De Økonomiske Råd med overvismand Carl-Johan Dalgaard i spidsen udvidet deres rolle.

Det løbende eftersyn skal være med til at sikre, at ministeriernes regneprincipper står på det bedst mulige faglige grundlag og afspejler den tilgængelige viden – og at de løbende opdateres efterhånden, som der tilvejebringes ny viden om eksempelvis værdien af investeringer i vores velfærd.

Finansminister Nicolai Wammen siger:

Da jeg tiltrådte som finansminister, varslede jeg, at Finansministeriets regneprincipper skulle ses efter i sømmene af fagfolk. Og det bliver de nu. For vi skal sikre os, at den store regnemaskine er opdateret – velsmurt og fintunet – så den giver os de bedst mulige forudsætninger for at vurdere effekterne af politiske tiltag. Og dermed det bedst mulige grundlag for at træffe kloge beslutninger. Eftersynet er et element i indsatsen for at blive bedre til blandt andet at regne på effekterne af de investeringer, som vi gør i velfærd og uddannelse.

Opgaven indebærer, at formandskabet løbende skal efterse og årligt afrapportere vurderinger af de adfærdsforudsætninger, som anvendes af ministerierne i udarbejdelsen af konsekvensvurderinger af økonomisk-politiske tiltag. Vurderingen kan indeholde anbefalinger til justeringer af de anvendte forudsætninger, hvis der er anledning til det. Formandskabet udvælger selv både de konkrete emner, der tages op i eftersynet, og den rækkefølge, de behandles i.

Finansministeren vil respondere på formandskabets eventuelle anbefalinger efter et ”følg eller forklar”-princip, i lighed med hvad der i øvrigt er gældende i forbindelse med Formandskabet for De Økonomiske Råds eksisterende rolle som finanspolitisk vagthund.

Eftersynet, som varetages af Formandsskabet for De Økonomiske Råd, står ikke alene. Det skal ses i sammenhæng med, at regeringen har afsat midler til forskning, der skal sikre ny viden om effekterne af velfærdsinvesteringer.

Finansminister Nicolai Wammen siger:

Jeg håber og tror på, at både eftersynet samt de afsatte midler til forskning på området kan gøre os bedre i stand til at sige, hvad det måtte have af effekter for vores økonomi, hvis vi eksempelvis investerer en milliard kroner i konkrete tiltag, som løfter kvaliteten i folkeskolen eller i daginstitutionerne. Så investeringer i vores fælles velfærd ikke kun betragtes som en ren udgift, men netop også som en investering. Eftersynet skal selvfølgelig udføres af uafhængige fagfolk, og eftersynet skal ikke kun fokusere på de potentielle positive virkninger af udgifterne til velfærd – det skal gerne komme hele vejen rundt.

Fakta

Fra februar 2021 vil Formandskabet for De Økonomiske Råd få udvidet deres rolle med at forestå et uafhængigt eftersyn af de forudsætninger, som ligger til grund for ministeriernes skøn over adfærdsvirkninger af økonomisk-politiske tiltag, dvs. tiltag vedrørende offentlige ydelser, offentligt forbrug, offentlige investeringer samt skatter og afgifter. 

Formandskabet kan som en del af eftersynet påpege konkrete områder, hvor der med fordel kan tilvejebringes ny viden. Sådanne opfordringer vil som udgangspunkt være rettet mod analyse- og forskningsmiljøer generelt og ikke specifikt mod ministerierne.

De Økonomiske Råds Sekretariat tilføres årligt 1,9 mio. kr., svarende til to ekstra årsværk og to studentermedhjælpere, med henblik på at kunne varetage den nye opgave. Den nye rolle vil blive implementeret ved en ændring af Lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd, der fremsættes til december.

Læs mere om eftersyn af regneprincipper for adfærdsvirkninger

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer