Fredericia AVISEN talte med den 42 årige fredericianske kunster, Vibeke Bjerker, der i dag bor i Vanløse om hendes kunst og ikke mindst, hvordan hun er blevet en etablererede del af den danske kunstverden.

Vibeke er født og opvokset i Fredericia, men bor i dag i Vanløse med sin kæreste gennem 10 år og deres datter Flora på 2,5 år.

Du har fart på – og er hurtigt blevet etableret i den danske kunstverden – hvordan? 

“Jeg ved ikke om det er hurtigt, jeg synes, at jeg har været et helt liv undervejs. Men ja, jeg ved, hvad du mener. Det er kun i to år, hvor jeg har levet af min kunst. Men jeg synes, at det går godt og jeg nyder virkelig hverdagen som selvstændig kunstner,” siger Vibeke og fortsætter:

“Jeg har arbejdet med kunsten i mange år, dog i mindre omfang end nu og slet ikke så ambitiøst, som nu, hvor jeg lever af den. Det har været en bibeskæftigelse eller nærmere en passion, som bare har vokset sig større og større. Når jeg ikke tænker på min familie, så er det kunsten, de kreative ideer og tanker der bare kører af sted i mit hoved”.

Hvordan kom du i gang?

“At tegne og male er noget jeg altid har gjort. Jeg har altid vidst, at jeg en dag skulle være kunstner. Da jeg var mindre forestillede jeg mig selv som gammel, sidde foran mit hus på en bjergtop og male. Da jeg fik min datter, gik det pludselig op for mig under barslen, at jeg var blevet det, man kalder gammel (ihvertfald set med et barns øjne). Jeg kunne bare mærke, at det var nu eller aldrig, hvis jeg skulle afprøve den drøm. Nu er drømmen næsten gået i opfyldelse. Jeg mangler huset på bjergtoppen”, siger Vibeke og smiler.

At være kunstner byder på et væld af aktiviter og opgaver. Det er ikke bare lige, men Vibeke nyder kunstnerlivet. 

“Det er dejligt fleksibelt og for det meste sjovt. Det giver mig en stor frihed i forhold til at hente og bringe Flora i børnehaven, men det kræver også rygrad at sørge for at sætte mig selv igang og udvikle mig rent kunstnerisk. Derudover sidder jeg jo også med hele paletten i min lille virksomhed. Der er kun mig til at lave tingede. Alt arbejde med bogholderi, opdateringer på de sociale medier, kontakt til gallerier, kunstforeniger, messer og åbningsdage i mit galleri. Der er rigtig mange ting, udover kunsten, når man arbejder alene. Så mit liv er ikke magisk, det er utrolig praktisk og alt min tid går desværre ikke på at male,” svarer fæstningspigen hudløst ærligt.

Kan man og du generelt holde skindet på næsen som upcoming kunstner?

“Hvis man vil være millionær, skal man nok ikke blive kunstner, men jeg har heldigvis formået at få det til at løbe rundt. Jeg danser en glædesdans indeni mig selv, når jeg sælger et maleri. Det er en fantastisk følelse, når folk ønsker at have netop min kunst på væggen – og de giver mig samtidig mulighed for at leve det liv, jeg lever nu,” fortæller Vibeke.

“Det er generelt, det bedste, der er sket for mig – at kunne leve af min passion, ud over at have min dejlige familie naturligvis”, uddyber Vibeke. 

Selvom mange kunne fristes til at tro, at kunstnerlivet er noget, man lever sent om aftenen, og bare slapper af det meste af dagen, så kan Vibeke fortælle en ganske anden historie.

“Jeg arbejder mere end nogensinde, men det er på en bedre måde end tidligere. Jeg har altid savnet det der “drive”, alle snakker om. Og jeg har ikke rigtig kunne forstå,  at de folk der tænker på deres job hele tiden og gad at sidde med det om aftenen, når børnene var lagt i seng,” siger Vibeke og fortæller videre om passionen:

“Jeg ved, hvorfor, de bruger den tid nu, når børnene er lagt. Det at blive drevet af en passion giver evig nysgerrighed og energi. At have en passion, har jeg lært, at man skal være taknemmelig for. Jeg fandt min sent i livet, men jeg er glad for, at jeg gav slip og turde hengive mig til den – for den har faktisk altid været dér, uden jeg har givet den plads.”

Har alle en passion?

“Jeg tror på, at de fleste mennesker har en passion, men at de glemmer den. Man lærer at glemme sine drømme, ja måske endda at undertrykke dem. Det kommer sig af alle de begrænsninger omverden giver en. F.eks er umuligt at blive popstjerne, gå efter at blive advokat i stedet, så er du sikret arbejde. Du kommer aldrig til at leve af at spille fodbold, det er ikke et erhverv, det er kun noget man kan lave i fritiden, og så videre,” fortæller en meget ærlig Vibeke Bjerker. 


Hvad med dig og Fredericia?

“Jeg er, som sagt, født og opvokset i Fredericia og har boet der indtil 2001, hvor jeg flyttede til København. Mine forældre og lillebror bor stadig i Erritsø, så jeg kommer til Fredericia jævnligt. Jeg elsker byen og tanken om alle de mennesker, jeg kendte engang. Jeg går altid og håber på at møde nogen af dem når jeg er på besøg.” 

Jeg kan ikke dy mig til sidst – flytter du tilbage?


“Det er svært at sige. Jeg savner det nogen gange. Især når jeg er der. Men lige nu er mit liv i København og jeg føler ,det er mit hjem. Jeg kan sagtens se mig selv bo i Fredericia, så måske ender jeg der igen en dag,” slutter kunstneren som du kan følge på hendes hjemmeside eller Facebook

http://perhaps.dk/