FC Fredericia kom bagud på et gigantisk drop af Alexander Nybo, og brændte efterfølgende et straffespark, men efter en hård fight lykkedes det FC Fredericia at vinde kampen 3-2 efter en stærk anden halvleg.

Efter fire nederlag i træk skulle FC Fredericia forsøge at komme på rette kurs. Jonas Dals mandskab indtog forud for opgøret stadig tredjepladsen, men forspringet til Kolding på fjerdepladsen var skrumpet ind til fire point.

Dermed skulle FC Fredericia ud at vinde, hvis holdet skulle være sikre på at være på tredjepladsen efter 30. spillerunde. I bestræbelserne på at vinde havde Jonas Dal flere udskiftninger i forhold til det seneste opgør mod Skive.

https://www.vinmedmere.dk/

Ude af startopstillingen var Andreas Oggesen, der afsonede sin første ud af to karantænedage, og derudover startede Steven Enna på bænken. Det gav i stedet plads til Victor Torp og Dennis Høegh. Det gav følgende startopstilling:

Alexander Nybo
Jacob Buus – Erik Nissen – Lukas Enevoldsen – Henry Uzo
Victor Torp – Christian Ege Nielsen 
Anders Holvad – Mathias Gertsen – Agon Mucolli
Dennis Høegh

Næstved indtog før kampen 11. pladsen i tabellen med ni point op til Hvidovre på den forjættede niendeplads. Dermed var det sidste udkald for Kenneth Gangsteds mandskab i bestræbelserne på at sikre sig overlevelse i landets næstbedste række.

FC Fredericia måtte tidligt hente bolden ud af eget mål.

Fra start lagde FC Fredericia et stort pres på Næstveds mål. Gæsternes defensiv virkede usikker og til tale at tale med, men i det ottende minut kom FC Fredericia bagud på et drop. Marcus Mlynikowski smækkede bolden i feltet fra venstre side, og det lignede et helt ufarligt indlæg. På mærkværdigvis fik Alexander Nybo slået bolden ind i eget mål, og dermed var det fra start op ad bakke for fredericianerne.

FC Fredericia var efterfølgende usikre, og der kom flere uprovokerede fejl, men midt i alt virvaret tog Lukas Enevoldsen et raid op fra forsvaret og driblede sig igennem. Ved kanten af feltet spillede han bolden videre til Agon Mucolli, der skød på mål, men forsøget røg langt over mål.

Ud af ingenting kom Næstved frem til flere store chancer, men de udnyttede dem ikke. I stedet lavede Næstved en fejl i den anden ende, da et indlæg passerede hele vejen igennem til Anders Holvad, der misbrugte chancen.

FC Fredericia pressede på som første halvleg skred frem.

På det efterfølgende hjørnespark skubbede Aleksa Todorovic Dennis Høegh omkuld. Tidligere i kampen havde dommer Michael Rasmussen haft fat i Todorovic om en lignende episode, og denne gang pegede han på straffesparkspletten. Holvad gik til bolden, men hans forsøg blev reddet af Jacob Larsen i Næstved-målet.

Kort før pausen fik Christian Ege bolden i feltet og udlignede til 1-1. Anføreren tog et træk mod mål og sikkert udplacerede han Larsen med et venstrebensspark, som han sendte over hovedet på keeperen. Mere skete der ikke i første halvleg, og dermed kunne FC Fredericia efter en spillemæssig rutsjetur være glade for at gå pausen med uafgjort.

Fra anden halvelgs start ver der en optimisme over FC Fredericias spil. Usikkerheden var forsvundet, og heldet blev opsøgt i flere situationer. Det gav pote efter 59 minutter, hvor Agon Mucolli sendte bolden ind i feltet. Holvad fik fat i bolden og tredje gang var lykkens gang for ham, da han fik bragt FC Fredericia foran med 2-1.

FC Fredericia spillede med optimisme i anden halvleg.

Bedst som det lignede, at FC Fredericia var i fuld kontrol, så fik holdet en kold spand vand i hovedet. Indskiftede Oliver Haurits fik udlignet til 2-2 på en drømmekasse, og så skulle FC Fredericia op at jagte en scoring igen. I bestræbelserne på et mål reagerede Jonas Dal prompte. Høegh havde spillet en anonym kamp på top, og ind i stedet for ham kom den amerikanske topscorer Steven Enna, som skulle bidrage med sin målfarlighed i de sidste 20 minutter af opgøret.

Netmaskerne blafrede igen i det 73. minut. Agon Mucolli løb fra Næstveds forsvar og sendte bolden skråt bagud til en fremadstormende Mathias Gertsen, der kynisk spillede bolden i mål til 3-2 uden chance for Jacob Larsen.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

Mucolli havde spillet en afgørende rolle for FC Fredericia med to oplæg, men i det 80. minut blev det fyraften for ham. I forsøget på at køre sejren hjem blev Mucolli skiftet ud til fordel for rutinerede Martin Mikkelsen, og netop Mikkelsen blev indblandet i noget småspil der førte til en stor chance.

Med seks minutter igen skulle FC Fredericia have lukket opgøret. Efter lidt småspil i venstre side mellem Mikkelsen, Holvad og Uzo endte bolden i feltet hos Enna, men skarpheden udeblev. I helt fri position headede Enna bolden i jorden så den efterfølgende røg over mål.

Efter fire minutters tillægstid kunne FC Fredericia række armene i vejret. Efter fire nederlag i træk smagte de igen sejrens sødme, og dermed er presse tilbage på Kolding i forhold til kampen om tredjepladsen, hvor fredericianerne nu har fem point ned til koldigensnern, der har spillet en kamp færre.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer