Det estimeres, at man i Primo Tours Ligaen vil tabe 182 millioner kroner, hvis der maksimalt må lukkes 500 tilskuere ind i hele sæsonen. Det har vi talt med FHKs direktør, Thomas Renneberg-Larsen, om.

At corona-udviklingen er sat i bakgear er en kæmpe udfordring for dansk idræt – høj som lav. De kommende forhandlinger bliver afgørende for dansk idræts fremtid.

Den seneste udvikling i forhold til corona-krisen er en kæmpe streg i regningen for dansk idræt. Forsamlingsforbuddet blev alligevel ikke hævet fra 100 til 200, og der er de seneste dage sendt tydelige signaler om, at yderligere genåbning af det danske samfund er sat i bero.

”De økonomiske konsekvenser af dette rammer bredt. Eliteklubberne risikerer konkurser, forbund og breddeklubber må aflyse store stævner og motionsevents, hvor indtægterne bl.a. er med til at drive foreninger overalt i idræts-Danmark,” siger Morten Mølholm Hansen, der er direktør for Danmarks Idrætsforbund.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

På onsdag er der politiske forhandlinger om fremtiden for de aktører, som fortsat er ramt af restriktionerne.

”Forhandlingerne får stor betydning for, hvordan dansk idræt skal se ud i fremtiden. Idrætten har været en ansvarlig og tillidsfuld aktør under hele corona-krisen, og vi er ikke vidende om, at idrætsudøvelse eller tilskueraktivitet har givet anledning til særlig smittespredning. Derfor håber jeg, at der vil kunne findes fleksible løsninger for klubber, forbund og foreninger,” understreger Morten Mølholm Hansen.

Hvis der ikke må lukkes flere end 500 tilskuere ind til kampene til eksempelvis håndbold og ishockey, så løber tabene her op i flere hundrede millioner kroner, og tabet bliver endnu større i de bedste fodboldrækker. At det generelle forsamlingsforbud ikke bliver hævet til 200 har indenfor de seneste dage ført til, at en lang række foreninger har aflyst arrangementer, som er afgørende for mange foreningers klubkasser og for den fysiske aktivitet i det danske samfund.

”Lige meget, hvordan man vender og drejer det, så får den seneste udvikling store økonomiske konsekvenser for idrætten. Derfor er de politiske forhandlinger om kompensation ultra vigtige. Jeg er dog fortrøstningsfuld, for jeg har et indtryk af, at politikerne deler vores ønske om, at der også er et godt dansk idrætsliv på den anden side af coronakrisen – både for eliten og for bredden,” siger Morten Mølholm Hansen.

https://www.gfforsikring.dk/kontakt-gftrekantomr%C3%A5det

FHK’s økonomi er ikke bundet op af entré

Ifølge Divisionsforeningen Håndbold vil man i herreligaen tabe 182 mio. kr., hvis sæsonen gennemføres med maksimalt 500 tilskuere. 

“Det kan worst case betyde en hel del generelt set for håndbolden. Sponsor- og tilskuerindtægter er afgørende, men hos os har vi billige billetpriser og derfor er vores entré ikke så afgørende. I sidste ende er det dog afgørende for sponsorerne, da 500 tilskuere kan give udfordringer i forhold til de aftaler, som vi har med dem. Vi håber, at der kommer en løsning med at få flere i hallen,” siger FHK’s direktør, Thomas Renneberg-Larsen, til Fredericia AVISEN og fortsætter:

“Jeg håber, at der kommer en løsning så man kan få flere i hallen. Vi ville sagens kunne få 1200 ind hos os ud fra de nuværende restriktioner. Man skal gøre ligesom i fodbold, hvor man så går ind og vurderer hver enkelt stadion, og så laver en makskapacitet til hver hal ud fra det,” slutter direktøren.

Udvalgte nøgletal

Håndbold

Samlet estimeret tab for hele sæsonen 2020/21 ved maksimalt 500 tilskuere:

Herreliga: 182 millioner kroner
Kvindeliga: 112 mio.
1. division herrer: 28 mio
1. division kvinder: 18 mio.

Kilde: Divisionsforeningen Håndbold

Ishockey
Estimeret tab ved maksimalt 500 tilskuere i hele den kommende sæson:

Metal Ligaen: 111 millioner kroner.

Kilde: Dansk Ishockey Union

Leave a Reply