FHK vandt torsdag aften 26-23 mod KIF Kolding. Holdet er nu klar til kvartfinalen i pokalturneringen, hvor det er sikkert, at kampen spilles i thansen ARNEA pga. seedningen.
Så gik sæsonen for alvor i gang. Efter at have trænet i en måneds tid var der noget på spil, og det var til at se på banen.
Der blev fightet om alle bolde, og ingen ville give sig. Og så skruede det næppe ned på aggressiviteten, at der var tale om et lokalopgør, hvor HK Ultras uden for hallen havde sendt et klart signal med et banner med teksten: Kolding blod på trøjen.
Det budskab blev taget med FHK-spillerne ind på banen. Ikke i bogstavelig betydning, men at der skulle kæmpes for den røde FHK-trøje. Kønt var det ikke hele vejen igennem, men da hornet lød efter de 2×30 minutter kunne FHK lade sig hylde foran 1.564 tilskuere i thansen ARENA.
– Det er fedt bare at have rigtigt hjemmebane igen, og have tilskuere . Vi har spillede halvanden sæson uden, og sikken kulissen, der lev skabt. Det sydede og boblede, og så var det en ekstra bonus, det var mod Kolding, siger Jesper Houmark.

FHK har i de seneste to sæsoner været kendt for fart over feltet, og en knap så solid defensiv base. Det er der lavet om på i denne sæson.

– Vi har kigget på, at vi har lukket mange mål ind og kigget på materialet vi har fået ind og finder defensive styrker i dem vi har fået, forklarer Jesper Houmark.
En af de spillere, der har været med på hele FHK’s rejse er Jakob Frederiksen, som nød at være tilbage i arenaen med tilskuere.
– Det var en mega fed oplevelse. Det ar dejligt at have mennesker i hallen og det giver en anden gejst og gnist som man tydeligt kunne se, siger Frederiksen, der noterede sig for fire mål.
FHK leverede i træningskampene svingende præstationer, og tabte blandt andet til 1. divisionsholdet Tønder, men holdet var der alligevel, da det gjaldt.
– Jeg ved ikke om jeg var overrasket, men jeg var spændt på det, fordi en ting er træningskampe og noget andet er med fuld hal når det gælder, siger Jakob Frederiksen.

Se her vores karakterer fra opgøret:
UB = Uden for bedømmelse (ikke nok på banen)
00 = Dumpet
02 = Bestået
4 = Jævn god præstation
7 = God præstation
10 = Flot præstation
12 = Fremragende præstation
Emil Tellerup (10 – Man of the Match): Det var meget få bolde, der ikke sneg sig ind, som han skulle have reddet. Stod godt i hele kampen, og det er en klar forbedring fra de foregående sæsoner, hvor Tellerup ikke har været stabil over en hel kamp.
Jens Fredsgaard (UB): Var samlet set på banen i omkring ti sekunder, men reddede de to straffekast han kom ind på.
Mads Lenbroch (4): Brændte det eneste forsøg han havde angrebsmæssigt, men tiltvang sig et straffekast i slutningen af kampen og dækkede godt op.
Lukas Karlskov (7): Gik uimponerende til værks, da han fik spilletid i første halvleg. Scorede to mål.
Nicolaj Nørager (4): Ikke så markant som tidligere set, men var god til at holde bolden i gang.
Cornelius Kragh (4): Svingende debut for Kragh, der lige skal ind i rytmen med holdkammeraterne.
Lasse Balstad (7): Efter en usikker start forsvarsmæssigt spillede nordmanden sig op, og viste sig som en spiller, der ligner en opgradering fra sidste sæsons trup.
Rasmus Boysen (10): Var kampen igennem aggressiv i sit forsvarsspil og bandt det godt sammen.
Kristian Stoklund (10): Gik forreste angrebsmæssigt, da det spidsede til og fik lavet ni mål undervejs i opgøret, heraf fem på straffekast.
Mads Christiansen (4): Fik braget to vilde kasser ind, og det er tydeligt at se, at han har et niveau. Der var tegning til, at det kunne blive godt med ham.
Anders Kragh Martinusen (7): Kom med power og tog de nødvendige skud, der skulle tages. Lavede tre mål i kampen.
Jakob Frederiksen (7): Solid kamp af den lokale fløjspiller, der lavede fire mål på fire forsøg.
Kasper Young (7): Var ligesom Frederiksen træfsikker. Lavede tre mål på tre forsøg.
Nikolaj A. Nielsen (7): Blev ikke spillet fri angrebsmæssigt, men var en kriger defensivt.
Rasmus Meyer (7): Fik heller ikke noget at arbejde med, men var som sædvanligt hårdtarbejdende.