FHK var undervejs bagud med fire mål til Århus Håndbold, men vendte det hele på hovedet og efter en tæt afslutning endte holdet med at vinde 36-35. Den helt store helt blev Anders Kragh Martinusen, der fik kanoneret 12 mål ind på 18 forsøg.

FHK skulle torsdag aften forsøge at komme tilbage på sejrssporet efter, at holdet i sidste runde tabte til TTH Holstebro. Forinden havde FHK vundet fire kampe i træk, og har i de sidste lange stykke tid haft en opadgående formkurve, som også blev bekræftet mod TTH Holstebro, selvom det blev til et nederlag på 33-35.

I forhold til den seneste kamp havde FHK igen Mishels Liaba med efter, at han måtte haste afsted under taktikmødet før TTH-kampen, da hans kæreste skulle føde. Til gengæld var fredericianerne uden Jakob Mikkelsen, og i hans fravær var keeperen Mikkel Løvkvist indlemmet i truppen, da FHK ikke kunne nå at få en coronatest på en spiller fra klubbens U19-ligahold.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

Før opgøret lå de to hold side om side i tabellen med 12 point. FHK for 12 kampe, og Århus for 13, men efter to spillerunder, hvor Århus rundbarberede FHK og vandt 32-25, lignede det ikke, at de hold ville være tætte i tabellen. Siden dengang er der løbet meget vand gennem åen, men slutningen fra det opgør fortsatte, da Århus hurtigt satte sig på opgøret.

Målene væltede ind bag en prisgivet Emil Tellerup, der ikke kunne stille meget op for Århus-skytterne. Konsekvensen blev, at Tellerup blev taget ud efter 11 minutter, hvor han var noteret for en redning på ni forsøg. Ind i stedet kom Jimmi Andersen, og det hjalp lidt på det, men det var stadig ikke helt godt. Da Andersen kom ind var stillingen 6-9, og fire minutter senere var stillingen 9-10.

Det skete efter, at FHK i indledningen af kampen var blevet ramt af tre udvisninger og Århus en enkelt. Det gav angrebsspillet gode betingelser, og særligt Århus var skarpe til at udnytte den del af spillet, hvor deres syv mod fem spil gjorde ondt på FHK. Gang på gang kom aarhusianerne frem til frie skud, hvilket ikke gav gode arbejdsbetingelser til Jimmi Andersen.

Et kvarter inde i opgøret havde FHK fået reduceret til 9-10, men Århus trak atter fra. Efter en udvisning til Emil Jessen efter 21 minutter forlangte Århus-træner Erik Veje Rasmussens kampens første timeout, da århusianernes værktøjskasse angrebsmæssigt skulle have nye inputs. Ind i mål kom bolden, men FHK gik efterfølgende i et offensivt forsvar med Kasper Young som fremskudt. Det bekom ikke Århus vel, og FHK fik derfor reduceret til 14-16, og det fik Erik Veje til at forlange en ny timeout.

Det offensive forsvar fremprovokerede flere kontrachancer til FHK, men skarpheden manglede foran kassen. Mads Lenbroch, der var med igen efter en skade, brændte et frit skud, og det samme gjorde sig gældende for Rasmus Boysen, da han brød igennem og var helt fri. Derfor var FHK bagud med 15-19, men efter at Anders Kragh Martinusen fik bombet for niende gang, en redning fra Jimmi Andersen og en scoring i første halvelgs sidste sekund af Kasper Young, var stillingen ved pausen 17-19.

http://adp-as.dk

Man sad med fornemmelsen af, at FHK endnu ikke havde ramt topniveauet i kampen, men at det var begrænset, hvor meget bedre Århus kunne præstere. Hvis FHK kunne finde opskriften forsvarsmæssigt, og få flere end Anders Kragh Martinusen til at byde ind angrebsmæssigt, så kunne kampen sagens vendes. Den fik fra anden halvlegs start et nyt skud i kassen, da Emil Tellerup igen afløste Jimmi Andersen, og det skulle være med til at vende kampen til FHK’s fordel.

Fra start fik målmandsskiftet ingen effekt. Århus kom foran 20-23, men så tog fanden fat i FHK. Rasmus Boysen blev tændt af et par kendelser, der gik imod ham og han appellerede kraftigt ud mod HK Ultras. I målet fik Emil Tellerup disket op med vilde redninger på frie chancer på hans velkendte sprællende stil. Pludselig havde FHK udlignet til 23-23, og FHK så sig ikke tilbage og kom i front.

Angrebsmæssigt blev FHK særligt orkesteret af Anders Kragh Martinusen og ikke mindst Nicolaj Nørager, der var målfarlig og selv satte spillet godt op. Det gav en føring på 27-25 med et kvarter igen, og FHK holdt fast i føringen, selvom holdet blev ved med at få udvisninger, som det havde været tilfældet kampen igennem. Til gengæld fik Mishels Liaba skudt sig varm, og han var med til at holde fat i FHK’s føring. Med fire kasser i den sidste del af kampen var han med til at gøre en forskel.

Selvom FHK havde overhånd tog kampen en ny drejning med fem minutter igen. Forsvarsstyrmand Rasmus Boysen fik sin tredje udvisning. Forsvarsklippen satte sig sur ned bag det ende mål, og han kunne se Århus reducere til 35-33 med halvandet minut igen. Århus forlangte timeout, og det lykkedes dem at score til 35-34. Derfor forlangte FHK timeout med 25 sekunder igen. FHK fik spillet Anders Kragh Martinusen fri, og med sit 12. mål scorede han til 36-34, og så gjorde det intet, at Århus fik pyntet til slutresultatet 36-35.

Med sejren kravler FHK op på syvendepladsen, og sender Århus ned på 11. pladsen i tabellen. Næste gang FHK skal i aktion er d. 9. december på udebane mod Skjern.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer