Fredericia Håndboldklub spillede sæsonens første ligakamp. Det skete mod Bjerringbro-Silkeborg, og der blev i den grad trykket på speederen fra første fløjt. Efter et hæsblæsende opgør, hvor midtjyderne var i teten i de sidste 45 minutter, endte BSH med at vinde 34-39.

Onsdag gik det løs. Den længe ventede sæsonstart på Herre Håndbold Ligaen fandt sted i thansen ARENA, som Bjerringbro-Silkeborg gæstede og der ventede derfor ikke en nem modstander for fredericianerne.

Midtjyderne har ganske vist mistet spillere som Nikolaj Markussen, Michael V. Knudsen og Johan Hansen, men ind er blandt andet kommet Johan Sjøstrand, Alexander Lynggaard, René Toft og svenske William Bogojevic. Særligt tilgangen af Sjöstrand og Toft er noget der batter for BSH, der igennem flere sæsoner har haft et issue keeper- og forsvarsmæssigt, hvor de to markante spillere skal være med til at hjælpe på højne niveauet.

Ultras var på plads talstærkt. (Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen / Fredericia AVISEN)

Opstarten på sæsonen har ikke været skadesfri for FHK, og til opgøret var der også flere spillere, der sad ude med skader. Rasmus Thiemer-Jensen og Kristian Olsen er begge ude med længerevarende skader, mens Rune Andersen og Jakob Frederiksen sidder ude med skader, der er opstået i den seneste tid. Med i truppen i stedet var U19-landsholdsspilleren Jonas Kruse og Oliver Skytte fra FHK’s 2. divisionshold, men i den seneste træningskamp, hvor FHK var i samme situation præsterede klubben den bedste kamp i opstarten, da det blev til et nederlag på 30-32 til det tyske storhold, Flensburg-Handewitt.

https://www.adp-as.dk/

Derfor var det med selvtilliden i orden, at FHK gik ind til kampen velvidende, at de var underdogs og derfor kunne spille frit i åbningskampen, hvor BSH på den anden side næsten kun kunne skuffe med de ambitioner og de investeringer, som klubben har lavet.

Det var ikke til at se, at BSH ellers havde gjort en dyd ud af at ville forbedre sig defensivt. Kampen startede i et ufattelig højt tempo, hvor begge forsvarer slet ikke fik sat ind over for det hurtige angrebsspil i begge ender.

For FHK svingede Kristian Stoklund taktstokken og for gæsterne var det nytilkomne William Bogojevic, der skød med skarpt. Stillingen var 7-7 ti minutter inde i opgøret, men som kampen skred frem trak BSH fra. Det var en kombination af, at FHK røg ind i udvisninger på stribe, og fejlene begyndte at snige sig ind angrebsmæssigt.

Stoklund lavede 11 mål undervejs i opgøret. (Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen / Fredericia AVISEN)

I BSH-målet begyndte Johan Sjöstrand også at diske op med redninger, og det udnyttede BSH til at komme foran 13-16 efter 20 minutter. Gæsternes optur fortsatte, og de endte med at gå til pause 17-22 efter en hæsblæsende første halvleg.

Efter at målene fløj ind bag FHK i første halvleg tog Jesper Houmark konsekvensen i pausen. Han kommanderede et offensivt forsvar, hvor Kasper Young lagde sig frem på Sebastian Skube, og det skulle skabe rav i den ellers velsmurte BSH-maskine.

Lige lidt hjalp det. BSH scorede i faser af spillet, hvor FHK ikke var kommet ned i det etablerede forsvar og det gjorde betingelserne svære. I pausen var Kasper Larsen kommet ind i gæsternes mål, og han lagde ud med at have styr på FHK-skytterne pånær Kristian Stoklund, der scorede fredericianernes fem første mål i anden halvleg. 

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

Først ni minutter inde i anden halvleg lykkedes det en anden end Stoklund at putte bolden i kassen for FHK. Det skete, da Mathias Hedegaard mellem venner og fjender fik fat i bolden og scorede til 23-28. Det medførte samtidig en udvisning til Jacob Lassen, og dermed var muligheden der for FHK til at komme tilbage i opgøret.

Overtalsperioden udnyttede FHK ikke, da BSH scorede, men til gengæld markerede Nicolaj Nørager sig med flotte gennembrud. I umiddelbart forlængelse af det forlangte BSH-træner Peter Bredsdorff-Larsen timeout, men om det var lige præcis grundet Nøragers aktioner var uvist.

FHK-bænken forsøgte med alle kneb at komme tilbage i opgøret. (Foto: Andreas Dyrhberg Andreassen / Fredericia AVISEN)

Efter timeouten fortsatte BSH med at holde FHK på afstand. 27-33 var stillingen med 12 minutter, og skriften på væggen stod malet der. Som et sidste forsøg på at komme tilbage i opgøret forlangte FHK timeout, men det lignede, at løbet var kørt.

FHK ville dog ikke give op. Først scorede Jakob Mikkelsen, så reddede Jimmi Andersen og på kontra lavede Mathias Hedegaard lækkerier. Så kom der et kortvarigt håb om, at et comeback var muligt og det kunne mærkes på tilskuerpladserne, hvor den fik endnu et nøk op i en ellers stemningsfyldt hal.

Med fire minutter igen havde FHK fået reduceret til 33-37, og havde muligheden for at komme endnu tættere på, men det lykkedes ikke. I stedet lykkedes det Bjerringbro-Silkeborg at vinde opgøret med 34-39.

Næste gang FHK skal i aktion er på tirsdag, hvor modstanderen er Århus Håndbold på udebane.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer