FHK havde muligheden for at vinde mod Århus, men i slutfasen endte hjemmeholdet med at trække det længste strå og sejrede med 26-25.

FHK spillede tidligt mandag aften deres anden træningskamp. Det skete i Bellevuehallen, hvor Århus Håndbold ventede i hallen, der normalt huser Aarhus-klubben VRI.

Til kampen var FHK i forhold til den seneste kamp mod Otterup var Mads Lenbroch med i truppen, men til gengæld var Rasmus Thiemer-Jensen, Mishels Liaba, Kasper Young, Jakob Mikkelsen og Kristian Olsen fortsat ude. Med i truppen var heller ikke U19-spillerne Jonas Kruse og Jonas Raundahl, men til gengæld var Oliver Skytte med som gardering på højre fløj.

Fra start var det et toptændt FHK-mandskab, der blev stærkt bakket op af HK Ultras, der var mødt op med 20 medrejsende fans. De kunne se Jimmi Andersen starte fantastisk ud i kassen, og angrebsmæssigt var det Anders Kragh Martinusen, der primært skød med skarpt.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

I forsvaret var Jesper Lindgren i starten, og efterfølgende Kristoffer Jessen stærke klipper, der fik lukket godt af for Århus-skytterne og det gav FHK en føring på 6-8 efter 16 minutter.

FHK blev som kampen skred frem frustreret over dommerne, der fik givet en del udvisninger til fredericianerne. Det gjorde, at Århus kom i overtal ved flere lejligheder, og det udnyttede århusianerne til at udligne til 9-9, og det fik FHK til at forlange timeout.

Resten af første halvleg var i det meste af tiden med FHK i teten, men det lykkedes Århus at hægte sig på toget, og med et par sekunder tilbage af første halvleg kunne de være kommet foran, men det lykkedes ikke og i stedet gik de to hold til pause med stillingen 14-14.

https://www.adp-as.dk/

FHK

FHK fik en skidt start på anden halvleg. Mulighederne var der ellers, da Mads Lenbroch havde to frie chancer, og FHK havde et overtal, men chancerne blev misbrugt. Tilsvarende var Århus skarpe i deres undertal og det udnyttede de til at komme foran 18-16 efter 36 minutter. Dermed fik FHK langtfra den ønskede start anden halvleg.

Som konsekvens af det forlangte FHK med 22 minutter igen timeout ved stillingen 19-16. Jimmi Andersen blev pillet ud efter 20 minutter og erstattet af Mikkel Løvkvist, men han fik ikke fat i det store, og efter timeouten blev det tid for Emil Tellerup til at vise sit værd.

I anden ende af banen gik Rune Andersen forrest. Med to kanoner satte han ild FHK’s angrebsspil, og det var nu op til forsvaret at følge op på, og det lykkedes i det 40. minut. FHK kunne være kommet på minus en, men på kontramuligheden misbrugte Anders Kragh Martinusen fri igennem mod Christoffer Bonde, og i stedet scorede Århus til 21-18.

Med 17 minutter igen var Århus kommet foran 22-18. Emil Tellerup havde forinden disket op med en stor redning, men i den anden ende brændte Mathias Hedegaard helt fri på Bonde. I forlængelse af det forlangte Århus-træner Erik Veje Rasmussen timeout, og det kunne måske blive et lod for FHK.

Efter timeouten tog fanden i Emil Tellerup. Med den ene redning efter den anden, blandt andet en på straffekast, opildnede keeperen holdkammeraterne til endnu mere kampgejst i bestræbelserne på et comeback, og det lykkedes. Med 13 minutter igen udlignede Martin Bisgaard til 22-22.

Med tre minutter igen kom FHK foran 24-25. Nicolaj Nørager lavede atter et temposkifte, der sendte Århus ud i cafeteriet, og det gav en overtalsperiode, da Århus samtidig fik en udvisning. Et af FHK’s problemer tidligere i kampen havde været netop overtal, og den disciplin gik galt igen i forsvaret. Nørager blev fanget på den forkerte side, og fik en udvisning. På det efterfølgende straffekast scorede Fredrik Schilling, og for FHK smed Anders Kragh Martinusen bolden væk.

Århus scorede og kom i front med 26-25 med 43 sekunder igen. FHK tog prompte timeout i bestræbelserne på at få udlignet i slutsekunderne, men det lykkedes ikke. Anders Kragh Martinusen tog skuddet med et sekund igen, men forsøget røg over mål og dermed tabte FHK opgøret. Næste gang holdet skal i aktion er imorgen, hvor HC Midtjylland er modstanderen i thansen ARENA.

FHK’s målscorere: Anders Kragh Martinusen 6, Kristian Stoklund 6, Nicolaj Nørager 5, Rune Andersen 4, Jakob Frederiksen 2, Rasmus Meyer 1, Martin Bisgaard 1.

Leave a Reply