Fredericia HKs 2. division herrer var her til aften i aktion i Ceres Park Hal 1, hvor modstanderen var AGF Håndbold. Før kampen lå FHK nr. 10 og AGF var at finde på 6. pladsen.

Der var ikke mange tilskuere til stede i den lille hal under tribunen på Ceres Park. Forud for aftenens kamp havde AGF opsagt samarbejdet med deres træner, og ansat AGF koryfæet Henning Damgaard som erstatning.

For FHK var den nye Rasmus Meyer Ejlertsen af finde på holdkortet, hvor Lars “Luffe” Knudsen og Jakob Kühne ligeledes havde fundet hen. Fredericia var uden Lasse Witt, der i weekendens kamp mod Give HK måtte udgå med en forstuvet ankel.

Den nye stregspiller, Rasmus Meyer Ejlertsen Foto: Matthias Niels Runge Madsen, Fredericia Avisen
Dårlig start grundlagde hård 1. halvleg

Det var et FHK mandskab der var på hælene i kampens første minutter. AGF kom hurtigt foran 3-0, og holdte sig foran de hårdt slidende FHK drenge hele 1. halvleg. En halvleg der bar præg af dårlige beslutninger og mange tekniske fejl. Den nye Rasmus Meyer startede i forsvaret ved siden af streg-kollegaen Søren Sell. Forsvaret fik aldrig rigtig fat, og skal være glade for, at Nick Knudsen i målet fik hevet et par store redninger frem.

Tekniske fejl gav AGF pusterum

Fredericia HK gik til pause bagud med 4 mål, hvilket egentlig er meget godt klaret, når man tager den sløje indsats i betragtning. Det var dog en stakket frist; lige så godt som AGF startede den første halvleg, lige så godt startede de anden. En lang række tekniske fejl gav AGF en føring på hele 8 mål.

Udover de bolde der blev smidt væk, kom FHK for tæt på AGF forsvaret. Der blev fløjtet angrebsfejl på angrebsfejl gennem hele anden halvleg.

Det var en “stolpe ud”-kamp

Det generelle billede for kampen var stolpe-ud. Bjarke Nybo gjorde flere ihærdige forsøg på at få bolden i kassen, men de fleste bolde tog stolpen og gik ud. Det lykkedes dog for den hårdtskydende back at få banket et par kasser ind bag de velspillende AGF-keepere. Men det var ikke kun FHK der ramte stolperne. AGF havde et par stykker på stolperne, men fik samlet bolden op og lagt den i kassen. Det samme gjorde sig gældende flere gange, hvor Nick Knudsen hiver store redninger frem, men ingen i røde trøjer samler bolden op.

Alt i alt var det en sløj kamp af de rødblusede FHK’ere, der måtte se sig slået med 26-18.