Mandag aften var det igen tid til håndbold for Fredericia HK’s ligaherrer, der på Vojens Gymnastik- og Idrætsefterskole skulle møde sidste års slutspilshold fra SønderjyskE. En kamp der bød på svingende spil og et seks-måls-nederlag.

Det er et nyt Fredericia-hold der stillede til start i denne kamp. Der er sagt farvel til Jimmi Elmgaard, Frederik Krarup og ikke mindst Peter Nielsen. I stedet er kommet Viktor Skillhammer, Jesper Lindgreen, Kristian Olsen, Mathias Hedegaard og Rasmus Jensen. Sidstnævnte er dog fortsat ude med en skade i sit knæ, men genoptræningen går godt, lyder det.

Kampen mod Sønderjyske faldt blot en uge efter træningsstart, så det må siges at være en test af sommerformen for ligaoprykkerne. Kampen blev afviklet i en lille efterskolehal, hvor temperaturen var afsindigt varmt, både for tilskuere og spillere.

FHK startede med 7 gamle kendinge: Bisgaard, Rune Schrøder, Kristian Stoklund, Jakob Mikkelsen, Jakob Frederiksen og Emil Tellerup. 

I den anden ende stillede SønderjyskE med et hurtigt og ungt hold, især den svenske playmaker Oskar Sunnefeldt satte flere gange forsvaret af med hurtige fødder. SønderJyskE kom bedst fra start, med en føring på 4-2.

SønderjyskE fortsatte det høje tryk, men i FHK’s forsvar kom der mere styr på sagerne. Med hjælp fra to redninger i målet af Tellerup, fik SønderjyskE lidt sværere ved at putte den i kassen. Fredericias drenge havde dog ét kæmpe problem: De kunne ikke score mål, både fordi SønderjyskE dækkede et offensivt orienteret 6-0 forsvar, der fremprovokerede mange mange tekniske fejl. 

Ved stillingen 7-2 efter 13 minutter forlangte FHK-træner Jesper Houmark timeout. Angrebsmæssigt var der ikke noget der virkede for FHK’erne, og forsvarsmæssigt var der fortsat lidt at tale om. Timeouten bød på flere udskiftninger, hvor Nikolaj Mehl, Marcus Rahbek, Kasper Young og Jesper Lindgreen kom på banen. Tidligere var Meyer skiftet ud med Hedegaard, så der blev sat to dygtige forsvarsspillere på banen i ham og Lindgreen.

Angrebsspillet fungerede stadig ikke, som i slet ikke. Fejl på fejl på fejl gjorde det svært for FHK at komme tilbage i kampen, en kamp hvor SønderjyskE førte 9-4 efter knap 18 minutter.

Rahbek scorede en kontra, og i returløbet snuppede han bolden fra SønderjyskE og løb nok engang mod målet – denne gang uden held. Kort efter igen stod der Rahbek i kontra, men også her måtte han se sig slået af Josip Cavar i SønderjyskE målet. I en periode med godt FHK-forsvar suppleret af sidste sæsons helt store stjerne, Jimmi Andersen, kom FHK tilbage i kampen med ved stillingen 9-6.

Rune Andersen byttede med Lindgreen, og prompte leverede han en kasse. En hurtig midte fra SønderjyskE skabte problemer, men Jimmi Andersen lukkede af – og i den anden ende satte Viktor Skillhammer fart og fandt Rasmus Meyer fri på stregen. Young løb fra SønderjyskE kort før halvleg, hvor han scorede til -1, 11-10. Det fik nuværende SØnderjyskE-træner og tidligere FHK-spiller, Kasper Christensen, til at tage sin anden timeout i kampen. Jimmi Andersen fortsatte – og den anden Andersen, Rune Andersen, udlignede til 11-11. Selvsamme Rune Andersen stjal en bold – og Viktor Skillhammer kunne notere sig for sit første mål i FHK-trøjen. FHK’s første føring i kampen, 11-12 efter 28 minutter. Jimmi Andersen blev ved i målet og holdt føringen ved pause.

Fredericia Teater, Borgmester, Fredericia Håndbold Klub/FHK og FC Fredericia.
Annonce

Mehl startede anden halvleg med en scoring, og så var FHK i front med to og kort efter kunne Jesper Lindgreen score sit første mål i FHK-trøjen. I kassen var Tellerup tilbage, og han lagde ud med en stor redning på en helt fri SønderjyskE fløj. Schrøder fandt Bisgaard i et frækt vip, og den træfsikre venstrefløj scorede til 12-16. Det fik to hurtige scoringer til SønderjyskE lavet om på, den sidste efter en meget rodet angrebsindsats fra FHK.

Store huller i FHK-forsvaret lukkede SønderjyskE helt ind i kampen, 16-16 efter 40 minutters spil. Lasse Hamann-Boeriths bragte SønderjyskE i front igen, et sted de ikke har været siden midt i første halvleg, efter et meget flot FHK-comeback.Det hullede forsvar fortsatte, og SønderjyskE bragte sig foran med to igen. Det fik Jesper Houmark til at forlange timeout.

SønderjyskE nåede igen på +3, inden Marcus Rahbek lagde bolden indenom keeperen til stillingen 19-17. SønderjyskEs store stregspiller Frederik Børm måtte modtage en noget tvivlsom udvisning, og det overtal udnyttede Viktor Skillhammer til at bringe FHK helt tæt på igen. I håndbold bliver fejl ofte straffet hurtigt – og i løbet af 10 minutter skiftede SønderjyskE fra at være bagud med fire til at være foran med fire. Det fik Jesper Houmark til at forlange sin tredje timeout med 8 minutter igen.

SønderjyskEs helt store stjerne i denne kamp må siges at være Oskar Sunnefeldt, der bliver en giftig mand i ligaen. Hurtige fødder og et godt skud – og så dækker han tilmed rigtig godt op. Han skal løses inden FHK igen skal møde SønderjyskE.

En redning fra Jimmi Andersen og en hurtigtløbende Kasper Young gav stillingen 23-20 til SønderjyskE efter 25 minutters spil. I kampens sidste fem minutter nåede SønderjyskE både på 24, 25 og 26, uden at FHK fik bolden i kassen. Slutresultat 26-20.

Det er et nyt Fredericia-hold der stillede til start i denne kamp. Der er sagt farvel til Jimmi Elmgaard, Frederik Krarup og ikke mindst Peter Nielsen. I stedet er kommet Viktor Skillhammer, Jesper Lindgreen, Kristian Olsen, Mathias Hedegaard og Rasmus Jensen. Sidstnævnte er dog fortsat ude med en skade i sit knæ, men genoptræningen går godt, lyder det.

Kampen mod Sønderjyske faldt blot en uge efter træningsstart, så det må siges at være en test af sommerformen for ligaoprykkerne. Kampen blev afviklet i en lille efterskolehal, hvor temperaturen var afsindigt varmt, både for tilskuere og spillere.

https://jutlander.dk/om-jutlander-bank/om-os/afdelinger/fredericia