FHK møder i dag SønderjyskE, og efter fire nederlag i træk skal holdet få snuden i sporet igen.

FHK har ikke fået den ønskede start på 2021 pointmæssigt. Det er blevet til fire nederlag, hvor det seneste var mod Mors-Thy. I den kamp forsøgte FHK sig en del med syv mod seks, og det vil komme til at ske igen mod SønderjyskE

– Det er bestemt en mulighed. Vi har spillet os til mange gode muligheder i syv mod seks, siger FHK-træner Jesper Houmark.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

Hvor det på den ene side lykkedes at komme til store chancer i syv mod seks mod Mors-Thy, så blev bolden ikke puttet i kassen, og det prøver FHK at ændre på.

– Vi prøver at sætte lidt konkurrence på til træning hvor vi har fokus på det, og så handler det om at få puttet den det sidde stykke over stregen, siger Houmark.

En af de spillere, der kan se frem til at få mere ansvar efter skaderne til Mishels Liaba og Kristian Stoklund, er unge Jonas Kruse.

– Det er en førsteårs U19-spiller, der er trådt ind på den store scene, og han spillede en fin kamp mod Mors-Thy. Han er en klog spiller, der er hurtig på fødderne og det er fedt, siger Jesper Houmark.

Nicolaj Nørager er en af de tilbageværende højrehåndede bagspillere, og han kommer til at få meget ansvar igen i kampen mod SønderjyskE.

– Vi skal fortsætte som vi har gjort mod Mors-Thy, og når man ser kampen igen, så er det ærgerligt, at vi brændte otte 100 % chancer i starten af anden halvleg. Defensiven stod okay og vi har redningerne vi skal have. Helt lavpraktisk skal vi score på de chancer vi får, siger Nørager og fortsætter:

– Vi har talt om de to skader vi har. Det er to spillere, der er vigtige, og det er klart, at det giver os udfordringer til at spille andre ind, men jeg er ikke nervøs for, at vi ikke kan løfte opgaven og kampen på Mors viser, at vi kan det, fordi vi overordnet set kan være tilfredse med angrebsspillet og chancerne vi producerede.

http://adp-as.dk

En af de ting, som FHK havde ændret til kampen mod Mors-Thy var, at holdet spillet en del syv mod seks, og det passer Nørager godt.

– Jeg synes, at syv mod seks er fint. I TMS Ringsted, da jeg spillede der, spillede vi det en del, og der er spændende muligheder i det, også når vi er ramt på ressourcer. Det gør, at vi ikke bruger så mange kræfter som i seks mod seks, slutter Nicolaj Nørager.

Det er kampstart mellem FHK og SønderjyskE klokken 14:00.

0 0 stem
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer