Forside FHK FHK-rivaler henter fem dobbelt DM-guldvinder som ny træner

FHK-rivaler henter fem dobbelt DM-guldvinder som ny træner

DEL
Foto: Matthias Niels Runge Madsen, Fredericia AVISEN

KIF Kolding sikrede sig i sidste uge overlevelse i Håndboldligaen. FHKs rivaler har nu sikret sig en ny cheftræner i form af svenske Ulf Sivertsson, der er fem dobbelt DM-guldvinder og som har en lang fortid i Kolding-klubben.

Igennem 00’erne havde FHK og KIF Kolding mange drabelige opgør. I spidsen for Kolding stod svenske Ulf Sivertsson, som var cheftræner i traditionsklubben fra 2001-08.

Nu er Sivertsson tilbage i Kolding, hvor han har skrevet under på en to-årig aftale.

”Jeg glæder mig meget til at komme tilbage til Kolding og KIF. I Kolding har jeg haft mine 8 bedste år som træner med masser af gode oplevelser: DM, pokaler og spil i Champions League. Jeg glæder mig til at komme tilbage til Sydbank Arena, som er en fantastisk og fanatisk hjemmebane med dets publikum. KIF er klubben i mit hjerte og jeg skal sammen med holdet og ledelse gøre alt for, at KIF kommer tilbage til toppen af dansk håndbold igen,” siger svenskeren i en pressemeddelelse.

Lars Rasmussen, der kom til KIF Kolding før denne sæson i en stiling som assistenttræner, og som endte som cheftræner efter fyringen af Lars Frederiksen i februar, har kontrakt med Kolding i yderligere i en sæson. Derfor vil Ulf Sivertsson og Lars Rasmussen sætte sig ned for at finde ud af hvordan den fremtidige trænerkonstellation skal se ud.

56-årig Ulf Sivertsson har senest stået i spidsen for det svenske mandskab OV Helsingborg.

http://www.sct-knud.dk/
DEL