Hvad der lignede en sejr, der bare skulle køres hjem, endte med at blive et mareridt, som man ikke vågnede op fra, men det var virkelighed, at FHK tabte 32-25 efter en anden halvleg, hvor fredericianerne spillede med hovedet under armen.

Det lignede noget man havde set før. FHK er ved tidligere lejligheder faldet sammen på udebane i anden halvleg, men det gjaldt ikke kun spillere, der kun var der på holdet dengang. Også nye spillere som Mishels Liaba, Nicolaj Nørager og Anders Kragh Martinussen faldt sammen.

Kampen kan eksemplificeres med en hverdagsaften på udebane mod Team Sydhavsøerne i 2018, da FHK rykkede op. FHK førte ved pausen, og var i fuld kontrol, men endte med at tage fra Maribo med et stort nederlag efter et black out i anden halvleg.

Imodsætning til det opgør førte FHK stadig 41 minutter inde i kampen. Kasper Young bragte fredericianerne i front med 16-18, men fem minutter senere var stillingen 23-18. Altså tabte FHK en periode på fem minutter med 7-0, og det kom holdet sig aldrig over.

Spillerne på banen rendte rundt med hovedet under armen, og tog den ene forhastede beslutning efter den anden. FHK-bænken forsøgte at reagere med en timeout, men missionen lykkedes ikke. Der blev kommanderet syv mod seks, men tre gange i træk blev der i stedet scoret i tomt mål efter forkerte beslutninger.

https://www.gfforsikring.dk/gftrekantomraadet

Og det var ikke kun de beslutninger, der var forkerte. FHK havde fokus på at pakke sammen omkring Århus’ stærke stregspiller Lukas Jørgensen, da Århus-skytterne i langt de fleste tilfælde ikke havde skudt med skarpt ude bagfra. Angrebsmæssigt havde Jesper Houmark også henstillet til, at FHK ikke konstant søgte at putte bolden ind til stregen, men det modsatte skete. Missede indspil var kampen igennem et tema, og det må ganske enkelt ikke ske.

Både trænere og spillere har et fælles ansvar. Det, der blev leveret i de sidste 19 minutter af opgøret, var ganske enkelt ikke godt nok. Trænerteamets opgave er at sørge for, at den slags ikke sker, og spillernes opgave er at hanke så meget op i sig selv, at der ikke sker så stort et sammenbrud.

Det lignede ganske enkelt en flok hovedløse høns, der rendte rundt i de hvide FHK-trøjer, og på bænken kunne trænerteamet ikke få rusket gang i spillerne efter, at holdet faldt sammen.

Se her Sportsredaktørens karakterer fra opgøret:

UB = Uden for bedømmelse (ikke nok på banen)
00 = Dumpet
02 = Bestået
4 = Jævn god præstation
7 = God præstation
10 = Flot præstation
12 = Fremragende præstation

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

Emil Tellerup (00): Fem redninger på 20 forsøg giver en redningsprocent på 25 %. Det er ikke særlig godt, og slet ikke når de tre af redningerne var inden for de sidste otte minutter, hvor kampen forlængst var knækket. 

Jimmi Andersen (00): Startede fornuftigt ud med flere fine redninger, men resten af kampen stod han ikke godt. Det skete i takt med, at forsvaret ikke stod godt, da Århus-spillerne kom i frie positioner. Men derfor skal Jimmi stadig præstere bedre end tre redninger på 17 skud.

Martin Bisgaard (UB): Rørte stort set ikke bolden, selvom han spillede omkring 40 minutter. En bedømmelse er derfor ikke fair.

Mads Emil Lenbroch (UB): I den tid han var på banen fik han eller ikke det store at arbejde med.

Mishels Liaba (00): Nordmanden har et skud, der er rigtig godt og fik også kanoneret fem mål ind, men at bruge ti forsøg til det er lige i overkanten. Læg dertil fire tekniske fejl. Det er ikke godt nok.

Rune Andersen (UB): Kom ikke på banen.

Jesper Lindgren (00): Den sympatiske svensker lagde godt ud forsvarsmæssigt, men faldt i niveau med resten af holdet, som faldt sammen.

Kristoffer Jessen (UB): Kom kortvarigt ind, men fik ikke sat sit aftryk på kampen.

Kristian Stoklund (4 – Man of the Match): Lavede syv mål på 11 forsøg, og det er som sådan fint. Burde som en af lederne på holdet have fået hevet holdkammeraterne med op. Lavede undervejs ikke nogen tekniske fejl, men til gengæld bidrog han ikke med assists som han plejer.

Nicolaj Nørager (00): Var ikke særlig skarp i afslutningsspillet. Fik chancen som både playmaker og venstre back, og det blev til to mål på otte forsøg. 

Anders Kragh Martinussen (00): Er hentet som en bærende spiller, men det var ikke til at se. To angreb i træk i anden halvleg var han skyld i, at Århus scorede to mål i tomt mål. Undervejs blev det til to mål på seks forsøg.

Jakob Mikkelsen (00): Fire mål på otte forsøg er lige lovlig mange brændte skud, men point for initiativerne. Mangler koldblodighed i sit spil, og det blev tydeligt undervejs i opgøret. Undervejs i opgøret lavede han fire tekniske fejl.

Kasper Young (4): Kunne hverken gøre fra eller til som fløj, hvor han scorede på det han skulle. Lavede tre mål.

Oliver Skytte (UB): Kom ikke på banen.

Mathias Hedegaard (02): Sammen med Meyer blev Hedegaard brugt sammen “skraldespande” angrebsmæssigt, og det var ikke helt fair. Til gengæld så forsvaret skidt ud, da FHK faldt sammen og det var en del af Hedegaards ansvar.

Rasmus Meyer (02): I lighed med Hedegaard røg boldene gang på gang ind efter Meyer, der fik scoret et mål på et forsøg. De missede indspil kan man ikke klandre Meyer for, men der, hvor Meyer kunne have gjort en forskel, var i forsvaret, der endte med at sejle rundt.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer