FHK spiller i dag første testkamp. Den finder sted i thansen ARENA mod Otterup, men det bliver ikke i stærkeste opstilling, da flere spillere er ude med skavanker.

I opstarten har man i FHK passet på særligt på Kristian Olsen og Rasmus Thiemer-Jensen, som begge ikke er med mod Otterup. Også Jakob Mikkelsen, Kasper Young, Mishels Liaba og Mads Lenbroch sidder ude med småting, der er opstået som følge af uheld i opstarten.

“Vi skal bruge kampen til at lære hinanden bedre at kende, og så bare igang igen. Det er altid surt at have skader, men der er flere af dem, der sagtens kunne spille, hvis der var point på spil,” siger FHK-træner Jesper Houmark og fortsætter:

“Vi har Mikkel Løvkvist, Nicolaj Nørager og Anders Kragh Martinussen med af de nye, og det bliver godt at se dem i kamp. Når man spiller en testkamp er det ikke resultatet, der er afgørende så om vi vinder med 20 eller taber med fem er lidt undeordnet, da vi skal prøve nye ting og forskellige konstallationer,” siger Jesper Houmark.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

FHK har været igang med haltræningen siden den 13. juli, og Houmark er glad for, hvad han har set.

“Det ser godt ud. Det er helt klart, at vi har fået tilføjet kompetencer vi ikke havde før, så det er en styrke af vores hold. Midt i sidste sæson sagde vi farvel til Victor Skillhammar, og vi er på den måde blevet en ekstra spiller nu, da vi har fået Nørager,” forklarer Jesper Houmark.

Annonce

I forhold til den seneste sæson har FHK skruet op for træningsmængden, og det har også haft indvirkning på opstarten.

“Vi er nu samlet til seks træningspas om ugen. Tidligere var det fire-fem gange i ugen, og det betyder, at vi har haft ekstra fokus på fysikken, da vi så har kunnet styre det via træningen, hvor vi er samlet. På den måde er vi kommet godt igennem opstarten uden skader, der er sket via for hård træning. I starten havde vi ikke så mange minutter i hallen, men vi har gradvist øget det ud fra fysisk træner Thomas Padkærs anbefalinger,” siger Jesper Houmark og kommer ind på, hvordan det har været at være træner i sådan en opstart, hvor håndbolden har ligget stille længe:

“Det har helt klart været noget andet end man er vant til. Som træner vil man altid gerne sige, at man kan træne lidt mere, men de første tre uger har vi dedikeret til Padkær, der har gjort et fantastisk stykke arbejde,” slutter Jesper Houmark.

https://www.adp-as.dk/

FHK og Otterup tørner sammen klokken 18:00 i thansen ARENA, og på Fredericia AVISEN liveopdaterer vi fra opgøret fra klokken 17:45.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer