Fredericia Håndboldklub har skrevet på en tre-årig aftale med Kristian Olsen, der kommer til fra Skanderborg Håndbolds U18-hold.

Kristian Olsen har fået sin håndboldopdragelse i Odense, men i de seneste par sæsoner har han spillet for Skanderborgs U18-hold og ligeledes været inde omkring U18-landsholdet. I denne sæson har Kristian Olsen været knæskadet, og har derfor ikke været at finde på banen.

”Kristian er en talentfuld spiller, som vi tror på, at vi kan udvikle yderligere. I første omgang skal han retur påhåndboldbanen og så skal han være finde omkring vores 2. divisionshold og træne med ligaholdet. Vi skal stille og roligt bygge ham op igen efter skadesforløbet,” siger bestyrelsesmedlem i Fredericia Håndboldklub, Thomas Larsen,og fortsætter:

”Vi ser frem til at få Kristian tilført vores trup, og vi er sikrer på at han kan lære noget af både Nikolaj Mehl og Jakob Mikkelsen, som vi også har på højre back, men også de øvrige spillere i truppen, som kan bidrage til Kristiansudvikling.”

Kristian Olsen, der kalder FHK en spændende klub, har været forbi thansen ARENA og se forholdene, og det er rammer, som han ser frem til at spille i.

”Det er et forbløffende sted. Jeg er imponeret over rammerne, og i forhold til at skulle præstere skal forholdenevære til det – og det må man sige, at de er i FHK,” siger Kristian Olsen.

Med sine 197 cm og 93 kg rager Kristian Olsen godt op i landskabet, og det er også fra distancen, at han ser sine primære kompetencer.

”Jeg vil beskrive mig selv som en skytte, der kan stige op og skyde fra distancen. Ellers er jeg en ganske habilforsvarsspiller, hvor jeg dækker backen, som jeg også spiller angrebsmæssigt,” forklarer Kristian Olsen, der officielttiltræder i FHK d. 1. juli:

”Jeg glæder mig sindssygt meget, og jeg ser virkelig frem til at blive en del af en seniortrup for første gang, og såglæder jeg mig til at være en del af et ligahold,” udtaler Kristian Olsen.

Fredericia Håndboldklub har foruden Kristian Olsen tidligere præsenteret Rasmus Jensen og Jesper Lindgren som nye spillere i klubben frem mod den kommende sæson.

http://bit.ly/LethiFredericia
Skal du med? Så klik her, og få foredrag, MAGNUM-is og bobler med i købet.