Tirsdag aften møder FHK Bjerringbro-Silkeborg på udebane, og med et nederlag i deres seneste opgør til SønderjyskE, så mener FHK-træner Jesper Houmark ikke, at det er det rette tidspunkt at møde midtjyderne på.

http://adp-as.dk

FHK kommer ind til opgøret med tre sejre i træk og har vundet fire ud af de fem seneste opgør. Det er den bedste stime FHK har været inde i siden, at holdet rykkede op i Herre Håndbold Ligaen i 2019. Holdet træner godt og har selvtillid, men nu kommer der en periode, hvor flere tophold venter startende med BSH.

»Vi har været godt spillende, og det håber jeg, at vi kan tage med ind til opgøret og udfordre BSH. Desværre tabte de til SønderjyskE, og det er aldrig et godt tegn, da de sjældent taber to kampe i træk. De er nok lidt hævntørstige,« siger Jesper Houmark.

Siden FHK rykkede op i ligaen har holdet mødt BSH tre gange i tællende opgør. BSH har i de kampe scoret 36, 33 og 39 mål.

»Jeg håber, at vi kommer til at stå bedre i forsvaret end i de kampe. Men vi har stået godt i forsvaret i de sidste mange kampe, synes jeg. Man må også bare sige, at kampene mellem BSH og os har været med to hold, der gerne vil løbe, og det skaber bare mange mål. Men derfor vil vi stadig gerne dække godt op,« siger Houmark.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

Sidst FHK var i aktion var i fredags, hvor Lemvig-Thyborøn blev nedlagt med 31-23, og siden det kun stået på én haltræning.

»Vi mødtes for første gang mandag, udover fysisk træning. Vi gik direkte til den taktiske træning efter kampen i fredags, og det er heldigvis lettere, når man har vundet de seneste kampe,« forklarer Jesper Houmark og begrunder, hvorfor trænerteamet har valgt som de har gjort med kun én samlet træning op til BSH-kampen:

»De spillede, der ville træne, fik lov til det i lørdags, men man skulle mærke efter på sig selv, fordi vi går ind i et tæt kampprogram. Derfor skal vi sørge for at dosere træningsmængden rigtigt,« siger Jesper Houmark.

I lighed med kampen i fredags mod Lemvig-Thyborøn er Mads Lenbroch fortsat ude, og derfor er U19-spilleren Lukas Karlskov atter med i truppen.

»Men det er ikke et 2021-projekt med Lenbroch, som det er med de andre skadede spillere. Bisgaard gjorde det godt mod Lemvig, og Karlskov kom også ind og scorede, så jeg har fuld tillid til, at det nok skal gå,« slutter Jesper Houmark.

Der er kampstart mellem BSH og FHK klokken tirsdag klokken 20:00 i JYSK Arena.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer