I en tid, hvor det ikke er muligt at lukke tilskuere ind til håndbold, så tog FHK lidt af den stemning, der plejer at præge klubbens VIP-arrangementer, med hjem i stuerne til sæsonens sidste hjemmekamp.

Sidst FHK havde tilskuere i thansen ARENA var d. 3. december på hjemmebane mod Århus. Siden har der været helt mennesketomt i den fredericianske håndboldarena. Sponsorer og fans har set til hjemme fra tv’et og på livestreams, når holdet er løbet på banen, og for at aktivere sponsorerne i en speciel tid, så var der mulighed for at bestille en tapas-anretning til klubbens sponsorer i forbindelse med kampen mod Lemvig-Thyborøn. 

Administrativ koordinator Dorthe Runge holdt øje med, at alt gik efter bogen. (Foto: AVISEN)

Det tog 260 af klubbens sponsorer imod. De skulle ind i forhallen i Fredericia Idrætscenter, hvor der var åbnet for dørene i forbindelse med, at sponsorerne kom for at hente maden. Frivillige hjælpere var til stede sammen med FHK’s administration. Foruden udleveringen af tapas, så blev det også tid til lidt snak inden turen gik ud i bilen igen.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

– Sponsorerne har taget godt imod det og har bakket godt op om det. Tallet af anretninger viser, at vi havde haft fyldt vores lounge, hvis det havde været en normal situation og det er vi glade for, siger FHK’s direktør, Thomas Renneberg-Larsen og fortsætter:

– Når sponsorerne ikke må komme ind i hallen, så må vi tage det med hjem til dem. Dem jeg har talt med savner at komme ind i arenaen, men de glæder sig helt vildt til næste sæson, hvor vi skal tage et step og så er det vores håb, at der er åbnet op for tilskuere, når sæsonen starter efter sommerferien.

Hjælpere stod klar til at tage imod sponsorerne. (Foto: AVISEN)

Hvordan tager sponsorerne den her situation, hvor de ikke må komme ind at se håndbold?

– De har forståelse for, at vi er underlagt de restriktioner vi er og bakker os op på den måde, som de kan. Når der bliver åbnet lidt mere op, så håber vi at kunne lave lidt flere tiltag for dem inden sommerferien, siger Thomas Renneberg-Larsen.

http://adp-as.dk

Kampen mellem FHK og Lemvig-Thyborøn endte 30-30 og var sæsonens sidste hjemmekamp.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer