Når man er ligahold, så er der ingen turneringskampe i januar. Det betyder, at man kan gå mere i dybden med forskellige detaljer, og det er præcis det FHK vil kigge på. FHK-træner Jesper Houmark uddyber, hvad det er fredericianerne ser nærmere på.

FHK spillede sidste kamp i 2020 d. 22. december i Holstebro, hvor det blev til en flot sejr mod værterne. Henover julen stod den på selvstændig styrketræning, og torsdag d. 7. januar mødte holdet ind igen, hvor der blandt andet var BIP-test på programmet. Bortset fra fraværet af Mishels Liaba, der er med det norske B-landshold, ligner FHK-holdet sig selv.

»Det er rigtig godt at komme gang igen. Jo før, jo bedre. Vi glæder os til at bygge videre på det fundament vi har, og ride videre på den bølge, som vi kom vi ramte i løbet af efteråret,« siger Jesper Houmark.

Hvad skal I blive bedre til?

»Vi skal prøve at øge vores effektivt og blive skarpere i de små detaljer. Det er det vigtigste i bund og grund. Vi skal blive bedre i de i indbyrdes relationer, og prøve at gøre vores hold stærkere og bredere,« siger Houmark og fortsætter:

»Vi skal også se, om vi kan få Mads Lenbroch til at dække som den fremskudte i forsvaret. Vi har lykkedes med at være gode i 5:1-forsvar, og vi skal sørge for, at vi ikke bliver afhængig af Kasper Young der. I de kampe, hvor vi har spillet det, har Young været rigtig dygtig, men et alternativ til ham vil være godt,« siger Houmark.

https://www.vinmedmere.dk/

FHK ligger på en aktuel syvendeplads, efter en ellers skidt indledning på sæsonen. Spørgsmålet er om FHK nu vil være skuffede over at glippe slutspillet med den form, som holdet sluttede efteråret af i?

»Lad mig vende den om og sige, at vi er utrolig stolte over det vi har leveret. Ligaen er tæt, og det kommer an på, hvordan resten af sæsonen forløber. Vi kommer til at tage en kamp af gangen, og så må vi se, hvordan vi ligger, når grundspillet er færdigspille,« siger Jesper Houmark.

Jf. de nye Covid-19 restriktioner, der er gældende frem til d. 17. januar, så må der ikke komme tilskuere i hallen, og Houmark forventer, at de restriktioner forlænges således, at der ikke må komme nogen i hallen, når HTH Ligaen genoptages – og det får betydning for FHK.

»Vi vil rigtig gerne have folk i hallerne, især fordi vi har hjemmekampe, som jeg forventer bliver tætte. Det er bittert, at vi ikke kan fylde hallen op,« konstaterer Houmark.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

FHK genoptager HTH Ligaen d. 3. februar på hjemmebane mod KIF Kolding. Inden da spiller FHK tre træningskampe og de ser ud som følger: 

Mandag d. 18. januar klokken 16:00 FHK – Århus i thansen ARENA
Mandag d. 25. januar klokken 16:00: FHK – TMS Ringsted i thansen ARENA
Lørdag d. 30. januar klokken 14:00: TTH Holstebro – FHK i Struer

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer