I dag spiller FHK den første testkamp, og det bliver også første kamp, hvor klubben skal teste, hvordan det fungerer med de skærpede retningslinjer for tilskuere til kampe.

Som følge af coronarestriktionerne må der maksimalt opholde sig 500 personer i hallen, og det er inkl. kampens aktører osv., og derfor venter der en noget anden oplevelse, end man er vant til i thansen ARENA.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

Dagens kamp spilles klokken 18:00 mod Otterup, og forud for kampen har tilskuere kunnet bestille en billet gratis på nettet. Det sker for at have styr på, hvor mange tilskuere der befinder sig i hallen.

“Vi kommer til at øve os på producerne i træningskampene, og så skal vi se hvordan det fungerer med at have tilskuere. Det er en anden verden end man er vant til,” siger direktør i FHK, Thomas Renneberg-Larsen, til Fredericia AVISEN, og kommer ind på, hvordan FHK håndterer kravene om afstand:

“Når folk har hentet en billet er det til en bestemt sektion, og der er ca. 500 pladser til 200 mennesker. Hvis man kommer i en gruppe, så må man sætte sig sammen og så er der afstand på en stol til den næste. Kommer man enkeltvis, så skal der være en stol på hver side af en. Der er free seating, men man skal huske at følge retningslinjerne,” påpeger direktøren.

https://www.vinmedmere.dk/

Af samme årsag har FHK deres frivillige hjælpere til stede i hallen, hvilket ellers ikke er normal kotume til træningskampe.

“Vi vil også selv være der, da det er en helt ny situation, som vi ikke har stået i. Vi vil guide folk i det, der er behov for, men heldigvis er hallen så stor, at der er plads til alle uden, at man sidder tæt. Hvis folk bruger deres sunde fornuft kommer alt til at forløbe som det skal,” slutter Thomas Renneberg-Larsen.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer