Fredericia Håndboldklub har pr. 27. marts sendt spillertruppen og FHKs administration hjem med løn i henhold til trepartsaftalen om midlertidig lønkompensation. Samtidig siger FHK farvel til Salgschef Henrik Eriksen.

Håndboldligaen har som anden sport ligget stille i mange dage. Det har nu fået FHKs ledelse til at hjemsende spillertruppen.

”Der er ikke umiddelbart nogen tidshorisont på, hvornår håndbolden genoptages og vores forventning er,
at det er yderst tvivlsomt, om vi overhovedet kommer til at spille håndbold på denne side af sommerferien. I det lys giver det mest mening af benytte Regeringens hjælpepakke, og minimere vores omkostninger, da der ingen mulighed er for indtjening på kampe,” udtaler FHKs Direktør Thomas Renneberg-Larsen.

”Som en konsekvens af Covid-19 har vi desværre set os nødsaget til at afskedige Salgschef Henrik Eriksen den 26. marts, da forudsætningerne for indgå sponsoraftaler er meget begrænset i denne tid. Vi takker Henrik for hans indsat i FHK og ønsker ham held og lykke på hans videre færd,” fortsætter Thomas Renneberg-Larsen.

Sponsordelen vil for nuværende blive varetaget af bestyrelsen i Fredericia Håndboldklub og Direktør Thomas Renneberg-Larsen.

”Vi håber, at vi alle kan mødes og slutte håndbolden godt af inden sommerferien, indtil da pas godt på
hinanden og følg myndighedernes anvisninger,” slutter Thomas Renneberg-Larsen.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer