Sidste år måtte festlauget bag Skærbæk Havnefest aflyse, da Coronaen fyldte i det danske land. Det var på ingen måder forsvarligt at gennemføre i 2020, nu håber man på en havnefest i 2021.

»Det at skabe en Havnefest er et stort arbejde og vi håber meget på lidt medvind, så Skærbæk Havnefest 2021 kan blive en realitet, siger Lars Midtgaard, formand for Festlauget i Skærbæk og fortsætter:

»Det har været en tradition i Skærbæk igennem de sidste 20 år, at der er en havnefest og derfor skal vi selvfølgelig gøre alt, hvad vi kan for, at det også kommer til at ske i år.«

Weekenden er et samlingspunkt i Skærbæk og mange fra Taulov plejer ligeledes at deltage. Byen plejer at summe med aktiviteter under hele havnefesten, der indeholder alt lige fra en høvdingeboldturnering med over 300 deltagere, stort loppemarked, 2xHavnerevy, kæmpe fest på havnen, grillpølser, fadøl og musik i store mængder og meget andet. Det var svært at gennemføre i 2020.

»Sidste år havde vi planlagt en række af nye aktiviteter, såsom stort banko og en ungdomsfest i det store telt på havnen, disse vil vi prøve at sætte i vandet i år. Vi glæder os meget til det hele begynder at summe af liv og god stemning igen,« siger Lars Midtgaard.

Lars Midtgaard er ikke kun optimistisk

»Vi ved godt, at det er en svær tid. Vi skal alle passe på hinanden, vi følger derfor også hele situationen meget tæt og vil som den største selvfølgelighed tage alle de forholdsregler som vi overhovedet kan og også aflyse, hvis dette skulle blive nødvendigt. Mange andre store koncerter har allerede meldt ud, at de planlægger at gennemføre i 2021 og så kan vi også« siger Lars Midtgaard med et smil på læben og slutter:

»Danmark trænger til fest og ballade og vi vil gøre alt hvad vi kan for at skabe et brag af en havnefest.«

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer