Varmen pressede sig på midt en sensommeren, hvor afslutningen på årets varme tid også havde lagt regnskyl ind. En tropisk fornemmelse var i luften mens man med udsigt over Kanalbyen og Lillebælt kunne se kunstudstillingen med Jørn Boldsen og Lars Tholander. Der var lagt op til både en inspirerende og dybdegående oplevelse for de mange besøgende, der havde fundet vej til ferniseringen.

Velkommen til Fernisering (Foto: FA)

Fredericia Kunstforening bød velkommen via formanden, der også forklarede om udfordringerne med coronavirusset og forsamlinger. Herefter fik Lars Tholander ordet. Han præsenterede sig selv og sine værker, mens han også kaldte sig selv for illustrator fremfor kunstner. Men det man kunne se på væggene fortalte om en alsidig person, der via tanker og handling satte symbolik og fortælling ind i en ramme.

Formanden for Fredericia Kunstforening byder velkommen (Foto: FA)

Som noget nyt var han begyndt at arbejde med ler, og det var der kommet en serie af krukker ud af. De stod på gulvet og vejede stykvis godt 200 kilo, hvilket folk fra Fredericia Kunstforening kunne fortælle om, fordi de havde haft den tunge opgave med at få dem op. Men uanset om man kiggede på de store krukker eller de mange skønne kunstværker på væggene, så var der meget at opdage.

Lars Tholander introducere udstillingen (Foto: FA)

Lars Tholander rejste sammen med en gruppe på i alt 10 mand til Mexico, hvor nogle af hans værker gav opmærksomhed og omtale. Hans inspiration og udtryksform betegner han som musikalsk, og med rødder mod det caribiske. Tholander er uddannet på Akademiet for Fri og Merkantil Kunst i København under Otto Frello. Derudover har han også arbejdet som Art Director og illustrator for Lademanns Forlag, Illum, Ecco, Danfoss, Siemens og Bestsellers.

“Jeg har sådan set været selvstændig kommunikationsmand gennem hele mit voksne liv, og har også kunnet bruge min uddannelse som illustrator”, fortæller Lars Tholander. Han kaldes for Createur og Provokateur, hvilket også var passende for mange af de værker, man kunne se på udstillingen.

Keramik af Lars Tholander (Foto: FA)

Den anden udstiller var Jørn Boldsen, og det var faktisk hans første fernisering, hvilket han var meget glad for. Selvom han har arbejdet hele sit liv med udtryksformer, er der en særlig anerkendelse i at blive udstillet.

Jørg Boldsen udstillede hos Fredericia Kunstforening (Foto: FA)

“Jeg arbejder i lidt forskellige retninger, som man kan se. Noget af det er landskabsorienteret, men også mine skulpturer som jeg laver i mit kolonihavehus, er med her i dag. Jeg er meget glad for at Fredericia Kunstforening har inviteret mig, så det er en god dag for mig”, fortæller Jørn Boldsen.

Skulptur af Jørn Boldsen (Foto: FA)

De mange besøgende havde god tid til at gå rundt mellem værkerne og lade sig indfange. Samtidig kunne man tage fat i kunstnerne og tage dialogen om de konkrete værker, hvor der var meget fortæller glæde fra både Boldsen og Tholander.

Smukke lokaler og kunstværker (Foto: FA)
Fernisering hos Fredericia Kunstforening (Foto: FA)
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer