“Ferdinand” er en humoristisk og sød film for børn i alle aldre. Filmen kunne vække alle til live, ja selv de ældre, der var taget sammen med børnebørnene ind for at se den sjove film grinte højtlydt med. Der var latter fra alle sider i dag, vi skulle se den i Panorama Biografen i Fredericia med popcorn og cola.

Selv kender jeg Ferdinand som tyren, jeg først læste om i Disneybøgerne. Jeg elskede ham. De kunne prøve alt for at få ham til at stange og kæmpe, men for ham var det kærligheden til blomsterne, der talte. Der sad han ved sit korkegetræ og nød livet, og filmen bygger på det samme plot med en række moderne tilføjelser og historieomskrivninger.

Ferdinand er filmen med dancebattles, heste og ikke mindst tyre, der på filosofisk vis debatterer, hvad livet bringer, hvorfor de er til (for at kæmpe og ende i arenaen), og senere, “at tyren aldrig vinder”. Lommefilosofisk kan man sige, at skæbnen er afgjort på forhånd.

Ferdinand er imidlertid ikke en helt normal tyr. Han elsker blomster, solopgange og solnedgange. Derimod er hans modstander nogle hårde tyre, men der er også tyre, som han finder ind til med sit kærlige væsen.

Da Ferdinand er kalv, flygter han for at finde sin far. Ferdinand ender på en blomsterfarm, hvor bor sammen med en sød pige, der hedder Nina. Hun tager sig godt af ham. Men en dag er han for stor til at tage med til blomsterfestivalen. Da han bliver fanget bliver han fragtet tilbage til sit værste mareridt, der hvor han var opvokset – “El Toro”.

Da han kommer derhen, er der en, som tager pænt imod ham; en ged. En figur, som spilles fremragende og får latteren til at trille. Ferdinand vækker liv i sine “modstandere,” og ikke mindst geden. Der bliver danset mod hestene, og gjort sjov ud af det. Tyrenes drøm er at stå i arenanen, og ikke ende hos slagteren. Ferdinand vil derimod bare retur til blomsterfarmen, men han ville have alle med! Ferdinand ved, at der findes et andet liv og en anden skæbne.

Filmen foregår naturligvis i Spanien, hvor der er mange skønne blomster, men også tyrefægtning.

Mange var grebet omkring humoren i filmen, men også om den triste Ferdinand, som også møder livets socialrealistiske sider.

Jeg kunne særligt godt lide de tyske dansende heste, men også Ferdinands personlighed, som indeholder en kærlig, rar, og blomsterglad tyr, og med hans størrelse skulle man næppe tro det.

Jeg giver filmen ⭐️⭐️⭐️⭐️ stjerner, det er helt klart værd at tage ind og se den, og julehygge lidt omkring film. Og du kan tage alle med dig, både din syv-årige søn eller datter, eller måske din teenager.