Forside FA Fem tips til efterårsferien

Fem tips til efterårsferien

DEL
Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia Avisen

Sommerferien er forbi, og det er tid til at planlægge, hvad efterårsferien skal stå på af aktiviteter, der både kan være i ind- og udland.

Det danske efterårsvejr er af svingende karakter, og man kan derfor ikke helt planlægge efter udendørsaktiviteter på den tid af året, men det betyder ikke, at man ikke kan blive i Danmark, hvor der er flere forskellige muligheder for aktiviteter, selvom udlandet dog også kan friste.

Her følger fem tips til, hvad man kan bruge efterårsferien på:

Lalandia

Badelandscentret Lalandia har to afdelinger, en i Billund og en i Rødby. Dermed er man fri for at tage den lange køretur fra den ene ende af landet til den anden, hvis man vil spare på køretiden. De to afdelinger kan nås inden for en overskuelig køretur fra de fleste steder i landet.

I Lalandia er der, som de fleste er bekendt med, et kæmpe badeland. Der er noget både for de helt små og de ældre med børnebassiner, bassiner med god dybde og ikke mindst vandrutsjebaner.

Foruden badelandet er der i selve centret med badelandet også aktiviteter. Man kan leje en hal og spille badminton, spille en omgang minigolf og bowling, mens man efterfølgende kan nyde mad på en af de indrettede restauranter i centret.

Under opholdet i Lalandia bor man i en feriehytte inden for kort afstand til selve centret, hvor badelandet mm. er.

Shoppingcenter

Er man til shopping, men vejret er af svingende karakter, så frygt ej. Der er flere muligheder for den shoppingtrængende, hvor der er flere centrer rundt omkring i Danmark alt efter hvor man bor.

Hvis man er at finde i hovedstadsområdet, er Field’s den oplagte destination, hvis shoppinglysten er trængende. Er man tættere på Storebæltsbroen er der også en mulighed i form af Ringsted Outlet.

Begiver vi os hen mod fastlandet i Jylland, er der ligeledes shoppingmuligheder indendørs i et center. Her er der blandt andet rigeligt med muligheder for shopping i Kolding Storcenter og i Bruuns Bazar i Aarhus.

Udenlandsk storby

Der er efterhånden kommet rigtig billige flybilletter til flere udenlandske storbyer, som man derfor kan have muligheden for at besøge i efterårsferien. Er man ude i god tid, og er fleksibel med rejsetidspunktet, kan man finde gode priser på flybilletter, som gør, at man ikke behøver gøre sig tanker om at tage et lån bare for at nyde efterårsferie udenfor de danske grænser.

Der er flere forskellige muligheder som London, Prag, Budapest, Barcelona m.fl., hvor flere lavprisselskaber flyver hen til rimelige penge, og der er efterhånden kommet et bredt udvalg, som gør, at uanset om man er til varme eller bare en hyggetur, at det er til at betale til rimelige penge.

Biografen

En klassisk mulighed, hvis man ikke har så god tid, men gerne vil hygge med familien eller kæresten, er at tage i biografen. Der er noget hyggeligt over en tur i biografen, hvor man er sammen med familien eller kæresten på en anden måde, end hvis man bare sidder hjemme i sofaen og nyder en film.

Wellness ophold

Er man et par, kan man udnytte efterårsferien til at tage på wellnessophold. I Danmark er der flere muligheder for at komme på sådan et med fremragende forhold. Blandt andet er det muligt på Comwell Hotel Keller Park nær Vejle.

DEL