På trods af advarsler om at køre forsigtigt fra Sydøstjyllands Politi går meldingen på flere færdelsuheld i løbet af søndag.

Det første uheld indtraf kl. 09:21 på den midtjyske motorvej, hvor føreren af en bil gled ind i autoværnet i forbindelse med en overhaling foretaget med ca. 100 km/t. Føreren af bilen var en kvinde på 40 år, der ikke kom til skade i forbindelse med uheldet.

Klokken 10:10 var er uheld på Tankedalsvej i Kolding, hvor føreren af bilen var en 39-årig kvinde fra Vampdrup. Kvinden mistede herredømmet over bilen og røg over i modsatte vejbane, hvorefter bilen røg ind i en jordskråning.

13 minutter senere var den gal på den østjyske motorvej i sydgående retning omkring Vejle. Her mistede en 20-årig kvinde herredømmet over bilen, da hun først snittede autoværnet med den bagerste del af bilen. Efterfølgende røg fronten af bilen også ind i autoværnet, og som følge af det stoppede kvinden op.

Også i Rask Mølle har der været et uheld. Det skete klokken 11:21, hvor en 26-årig mand i en varebil ikke kunne nå at bremse og gled ud på Skanderborgvej og påkørte en 47-årig mands bil. Der var igen ikke tale om personskader, men kun materielskade.

Det sidste uheld Sydøstjyllands Politi har noteret sig fandt sted på Silkeborgvej ved Galten, hvor en 49-årig mand drejede til højre, men foretog en uvending i stedet og som følge af det kom en 59-årig mand til at køre en i den 49-årig mand.