Den klubløse, danske offensivspiller, Christian Eriksen, ventes at finde sin nye klub i januars transfervindue. I denne artikel følger fem bud på Eriksens kommende klub.

Hvis du overvejer, at oddse på, hvilken klub han skifter til, så kan du bl.a. læse denne 888sport anmeldelse og få et indblik i om det er en interessant bookmaker for dig.

Christian Eriksen fik ophævet sin aftale med Inter Milan, efter at det stod klart, at han skulle fortsætte med sin indopererede hjertestarter, hvilket de ikke tillader at spille med i Italien.

Det betyder, at Eriksen på nuværende tidspunkt er fri til at skifte til hvilken klub, som han ønsker og som naturligvis ønsker offensivprofilen.

Her følger fem bud på en kommende klub til Eriksen.

1. Tottenham Hotspur, England

Christian Eriksens mest succesfulde ophold i klubkarrieren var i Tottenham Hotspur. Derfor virker det naturligt, hvis Eriksen og hans agent ser i denne retning. Blandt andre La Gazzetta delloSport har meldt om Spurs’ interesse i Eriksen, og det er formentlig også i danskerens interesse, da han kender klubben godt og vil føle sig særdeles tryg.

2. Ajax Amsterdam, Holland

Ajax Amsterdam er den anden meget oplagte mulighed, når man kigger på Eriksens fremtid. Ligesom med Tottenham har han også tidligere repræsenteret Ajax, og selvom klubben ikke offentligt har svaret på rygterne med positive miner, så virker det som et godt skifte for Eriksen, hvor han også kan blive udfordret i de europæiske turneringer, mens spillet er en del mindre intenst i forhold til Premier League-fodbold.

3. West Ham, England

På rygtebørsen har West Ham også været nævnt, og det er et særdeles spændende valg for Eriksen, når man ser på klubbens nuværende placering i Premier League. De ligger på en fjerdeplads, og ligger dermed pt. til en Champions League-billet til næste sæson. Ligeledes en ambitiøs klub med en offensiv tilgang til spillet.

4. Brentford, England

Danskerklubben Brentford kan være interessant for Eriksen, fordi han kommer til at spille med mange danske spillere, som han kender fra landsholdet samt en dansk manager i Thomas Frank. Oprykkerne indtager pt. 13.-pladsen i Premier League, så der er ikke Champions League-fodbold i sigte, men til gengæld vil han altså kunne finde tryghed i en danskerdomineret klub i Premier League i forhold til Tottenham og West Ham.

5. FC Barcelona, Spanien

Et rygte, som aldrig vil dø er Eriksens flirt med FC Barcelona. Barca har økonomiske problemer, og dermed ville Eriksen være et interessant emne for catalanerne, da han vil være en billig forstærkning. Samtidig vil han passe godt til spillestilen. Det eneste “men” er blot, hvorvidt de er interesserede i at tilknytte Eriksen, da de senest har været nødt til at tage afsked med angrebslegenden Sergio Agüero, som stoppede karrieren, grundet hjerteproblemer.