»Efter kl. 19 falder vores børn i søvn, så vi kommer aldrig afsted«. Det var ordene der startede FDF Fredericia Søndermarkens nye tiltag.

»Vi hørte at der var en del familier med små børn, som simpelthen ikke kunne fejre Skt Hans Aften, fordi bålene bliver tændt for sent«, fortæller Sussi Sandgreen, som er formand i den lokale FDF-kreds og fortsætter:

»Derfor inviterer vi nu igen i år til børnevenlig-Skt. Hans Aften hos os på Skovvej 50, 7000 Fredericia, hvor vi tænder grillerne kl. 16, og folk har mulighed for at grille deres aftensmad – eller købe en grill-selv pølse hos os.

Arrangementet er gratis – og alle er velkomne 🙂

 

Kl 16.00: Grillerne tændes og mulighed for grill-selv. Der kan købes grill-selv-pølser med brød og drikkevarer. Der vil være små aktiviteter for børnene.

Kl 18.00: Bålet med en meget flot heks, som Skjoldborgvejens Skole’s SFO har lavet, bliver tændt og vi synger.

FDF Fredericia Søndermarken, Skovvej 50, 7000 Fredericia