Forside FC Fredericia FC Ungdom udvider samarbejdet: Gauerslund er kommet med

FC Ungdom udvider samarbejdet: Gauerslund er kommet med

DEL
Fra venstre: Jørgen Hansen (BPI), Elna Mathiasen (TSIF), Henrik Outzen (FfF), Frank Buchmann (Gauerslund) og David Gulløv (Fredericia KFUM). Foto: Patrick VIborg Andersen, Fredericia AVISEN

FC Ungdom underskrev i mandags en ny samarbejdsaftale, og med i den var Gauerslund, der træder ind i samarbejdet pr. 1. januar 2020.

I de seneste år har Fredericia fF, Taulov-Skærbæk IF, Fredericia KFUM og Bredstrup-Pjedsted Idrætsforening været med i samarbejdet, men nu træder Gauerslund ind i samarbejdet.

“Vi ser synergier i forhold til at arbejde sammen i nærområdet og det er ingen hemmelighed, at vi har amitioner om at vi vil tilbyde vores drenge det højst tænkelige niveau. Vi har også synergier i breddesamarbejdet som vi ikke selv kan løfte, blandt andet i forhold til rekrutering af trænere.Det tror jeg vil være med til at hjælpe på det,” siger formand i Gauerslund, Frank Buchmann og kommer ind på hvad kompetente trænere betyder:

“Trænere er alfa og omega for miljøet og kan vi være med til at skabe rammerne med andre tror jeg , at vi står stærkere end de andre klubber i området. Vi vil sætte os på landkortet og gøre os attrakive, og tiltrække talenter og trænere.”

Foto: Patrick VIborg Andersen, Fredericia AVISEN

Gauerslund kunne principielt have valgt at gå med i samarbejde med andre klubber i området, eksempelvis Vejle, men det at valget er faldet på FC Ungdom er der en særlig grund til.

“Vi kan bedre relatere os til værdierne, som vi tror på i vores klub, og de værdier passer godt til folkene omkring bordet her. Det vigtige er, at det er individet frem for alt, og det matcher vi her,” forklarer Frank Buchmann.

Foto: Patrick VIborg Andersen, Fredericia AVISEN

Hos de øvrige klubber i FC Ungdom er der stor glæde over, at Gauerslund nu indgår i samarbejdet.

“Det er rigtig dejligt, at de kigger her fremfor andre steder. Det styrker samarbejdet og styrker det, der har været før. Det er ikke en pludselig ting, da det har været undervejs i et års tid,” siger Fredericia KFUM’s formand, David Gulløv, og bliver suppleret af Fredericia fF’s sportslige leder i ungdomsafdelingen, Henrik Outzen:

“Det er alfa og omega, at Gauerslund kommer med, da de har et større rekruteringgrundlag, og det giver et højere niveau,” siger han.

Foto: Patrick VIborg Andersen, Fredericia AVISEN

Pt. er Erritsø GIF ikke med i samarbejdet, som de var indtil for et par år siden, og lige pt. er der ikke noget i støbeskeen med at få dem med igen.

“Der er ingen tvivl om, at vi på sigt gerne vil have dem med, men det vi har aftalt er, at vi skal gøre vores setup så godt, at de selv vil med i det igen, og at vi ikke skal ud at overtale dem,” forklarer Henrik Outzen.

FC Ungdom gælder fra U13 og op til U19, hvor der er et fælles førstehold, som kommer til at træne i alle klubberne. På U11 og U12-plan vil der også komme et samarbejde om fællestræninger i årgangene, men det er ikke en formel del af FC Ungdom.

Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

I forbindelse med den nye samarbejdsaftale, som træder i kraft pr. 1. januar 2020, bliver Lars Peter Nielsen fra Gauerslund samarbejdskoordinator, og det skal være med til at skabe grobunden for en god kommunikation mellem de fem klubber i FC Ungdom.

https://www.facebook.com/menyfredericia/
DEL