FC Fredericia fik uafgjort mod Hobro, og selvom det giver et point, så ændrer det ikke på det store i tabellen, men pointet kan på sigt vise sig at være mere værd, mener FC Fredericias cheftræner, Michael Hansen.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

Endnu en dag på kontoret, og endnu en gang kom FC Fredericia bagud. Det lignede billedet fra de to foregående kampe mod Esbjerg og FC Helsingør, hvor FC Fredericia lukkede fint af defensivt, men på en enkelt fejl blev overrumplet defensivt. Imodsætning til de opgør lykkedes FC Fredericia at få puttet bolden i kassen en enkelt gang, og det gav 1-1 mod Hobro, hvor Samson Iyede blev fredericianernes målscorer.

– Den del var virkelig, virkelig dejlig god. Stor ros til spillergruppen, der blev ved med at mose godt å efter tre nederlag i træk og ingen mål. Det var en flok spillere, både dem der startede og dem der kom ind, der prøvede og blev ved og ved, og til sidst lykkedes. Jeg tror, at Hobro har de største chancer, men i det meste af spillet viste vi god i energi. I første halvleg mistede vi bolden på farlige steder, men det tog vi ud i anden halvleg. Det giver os mere til fremtiden end det syner i tabellen. Det bliver lige så svært som hidtil, når vi skal til Fremad Amager, og den sidste kamp bliver også svær. Det bliver en gyser for os at være en del af, siger Michael Hansen, der især hæfter sig ved vigtigheden i at få prikket hul på bylden:

– Når man vil vinde fodboldkampe skal vi score mål og efter tre kampe i træk kun at have lukket et mål ind pr. kamp, så har det kun givet et point. Folk gør en god indsats og jeg har rost dem for sammenholdet, da det er svært at være et hold, der taber og ikke scorer mål, og så blive ved med at klø på. Vi skal stadig blive bedre til mange ting, og det har vi ikke lang tid til. Et point batter ikke i den lange ende, konstaterer Michael Hansen.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer