Lukas Enevoldsen fik sin første start i NordicBet Ligaen i sejren på 5-0 mod Nykøbing FC. Efter kampen talte med Fredericia AVISEN med stopperen.

I fraværet af Mathias “Malte” Johannsen, der er skadet, og karantæneramte Christian Ege, var der blevet plads i startopstillingen til Lukas Enevoldsen, der glædede sig over sejren og startpladsen.

“Det var fedt. Vi spillede en god kamp over hele linjen. Steven lavede hattrick, og vi kom tidligt på 2-0, men så fik de en god periode i midten af første halvleg. Set over hele linjen var det en god kamp, som var hamrende sjov at spille i fra start,” siger Lukas Enevoldsen.

Hvad betyder det for dig, at du startede inde for første gang i NordicBet Ligaen for FC Fredericia?

“Det var en stor oplevelse. Vi spillede godt og jeg fandt hurtigt ind i spillet med de andre gutter. Det betød meget for mig, når det er noget, man bruger så mange timer på. Det var derfor dejligt at starte inde,” siger Enevoldsen.

FC Fredericia har tidligere i sæsonen formøblet en sikker føring. Det var ikke tilfældet i dag, da kampen hurtigt blev lukket i starten af anden halvleg.

“Det var dejligt, og det gav en anden ro. Man spiller mere løssluppent, og Nykøbing havde ikke mere at give af. De bed fra sig i starten af anden halvleg, men da vi lukkede til 3-0, så var det cruise kontrol resten af kampen,” forklarer Enevoldsen.

Med sejren er FC Fredericia igen på førstepladsen, og det glæder midtstopperen,.

“Det er sjovt. Det er altid sjovt at være 1’er, og så må vi gøre, hvad vi kan for at blive deroppe,” siger Lukas Enevoldsen og slutter med at se frem mod torsdagens kamp, hvor HB Køge venter på Monjasa Park:

“Det er en ny kamp, og den skal vi hjem og forberede os på. Vi skal restituere hurtigt, og så må vi se, hvem Jonas Dal vælger til den kamp og tage den derfra,” slutter Lukas Enevoldsen.

http://bit.ly/lolalecture
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer