FC Fredericia havde bolden rigtig meget mod Silkeborg, men de offensive spillere formåede ikke at skabe øget uventet med kvalitet, og derfor scorede holdet ikke for anden kamp i træk.

FC Fredericia har haft et flot efterår, men hvis det sidste indtryk skal være godt, og udmønte sig i en sikker top-6 placering, som spillet har været til, så skal offensiven komme tilbage fra den julepause, som det godt kunne ligne den offensive del af spillerne har taget forskud på det. De spillere, der for bare et par uger siden sprudlede, er inde i et formdyk og det skal der rettes op på i fredericianernes sidste kamp i 2020 hvor modstanderen er HB Køge.

Mod Silkeborg var FC Fredericia, bortset fra de første 15 minutter og sidste otte minutter, meget på bolden. Det skal ganske enkelt udmønte sig i mere end én stor chance, som var hvad det blev til for FC Fredericia. Holdet spillede, spillede og spillede, men chancerne udeblev. Det uventede kom ikke fra Agon Mucolli, Mathias Gertsen, Christian Tue og de andre offensive kræfter, der ellers tidligere har vist sig at være gode til at orkestrere den del af spillet.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

Præstationerne i efterårets løb har givet forventninger til omverdenen om, at FC Fredericia ikke bare skal kæmpe sig med i top-6 på yderste mandat. Mod alle hold har FC Fredericia vist, at de har chancen for at spille med på dagen, og det bekræftede kampen mod Silkeborg også. Det var næppe mod Silkeborgs gode vilje, at FC Fredericia havde bolden en del, og derfor sidder man med en ærgerlig fornemmelse bagefter, da det virkede til, at Silkeborg var til at tale med ligesom det var tilfældet i det første opgør i sæsonen mellem de to hold, hvor FC Fredericia vandt 1-0.

Den eneste store chance til FC Fredericia tilfaldt Dennis Høegh efter 80 minutter, og et par minutter senere slog Silkeborg til efter en opspilsfejl. Så kynisk er fodbold, og derfor skal FC Fredericias offensiv igang igen, da det er med mål, at man vinder fodboldkampe.

https://www.vinmedmere.dk/

Se her Sportsredaktørens karakterer:

UB = Uden for bedømmelse (ikke nok på banen)
00 = Dumpet
02 = Bestået
4 = Jævn god præstation
7 = God præstation
10 = Flot præstation
12 = Fremragende præstation

Elias Olafsson (4): Kunne intet stille op ved målene.

Mikkel Knudsen (7): Gjorde det fint defensivt, og gik også godt med i spillet fremad banen, hvor han i første halvleg havde et godt hug på kassen.

Erik Nissen (4): Så ikke for heldig ud ved Silkeborgs mål til 2-0, men gjorde det ellers fint.

Tobias Anker (4): Var impliceret i målet til 1-0, da han ikke fik reageret hurtigt nok på pasningen i dybden.

Nicolaj Ritter (7): Kom godt med offensivt, men slog til gengæld ikke særlig skarpe hjørnespark.

Andreas Oggesen (4): Fik chancen centralt, og gjorde det man kunne forvente i den rolle han var tiltænkt.

Raphael Onyedika (7 – Man of the Match): Den brølstærke afrikaner, der også har god teknik, spillede en god kamp på den centrale midt.

Christian Tue (02): Pillet ud i pausen efter en anonym indsats.

Alexander Jensen (02): Har imponeret i efteråret, men ramte ikke det niveau mod Silkeborg.

Agon Mucolli (02): Noget uvant blev han pillet ud med et kvarters tid igen, og det skete efter en anonym indsats, hvor han slet ikke kom frem til noget.

Kristian Kirkegaard (02): Fungerede ikke som spydspids.

Mathias Gertsen (02): Kom indi pausen, men ramte ikke det niveau han tidligere har vist.

Christian Ege Nielsen (UB): Spillede ikke nok.

Dennis Høegh (UB): Spillede ikke nok.

Henry Uzo (UB): Spillede ikke nok.

Mathias Johannsen (UB): Spillede ikke nok.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer