Der var flere flotte præstationer, da FC Fredericia spillede 1-1 fredag aften mod topholdet Viborg, men der er også plads til forbedringer i særligt defensiven.

Forsvaret haltede. Ikke kun var Viborgs scoring til 1-0 så FC Fredericias forsvar skidt ud, men også ved flere andre episoder. Mikkel Knudsen holdt ikke markeringen af Sebastian Grønning ved målet, og ved et andet tilfælde så Nicolaj Ritter skidt ud, og det samme var tilfældet med Erik Nissen, og den fjerde forsvarer, Tobias Anker, var ikke så sikker i boldomgangen som det kunne ønskes.

Til gengæld så det bedre ud fremad banen. Anfører Christian Ege gik forrest med benhårde tacklinger, og sikkert pasningsspil, og på den sidste tredje del af banen var især Kristian Kirkegaard iøjnefaldende, og i anden halvleg stjal Agon Mucolli billedet. Med lidt mere held i sprøjten havde den udfordrende kantspiller scoret flere mål.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

I målet har Elias Olafsson i de seneste par kampe været tilbage, og han viste også sit værd. Flere gange diskede den over to meter høje islændinge op med store redninger, og det gjaldt blandt andet i slutningen af kampen, hvor han spillede stort og var med til at sikre FC Fredericia 1-1, som fredericianerne kan være stolte af mod et godt spillende Viborg-hold, der kraftigt kandiderer til oprykning.

Se her Sportsredaktørens karakterer:

UB = Uden for bedømmelse (ikke nok på banen)
00 = Dumpet
02 = Bestået
4 = Jævn god præstation
7 = God præstation
10 = Flot præstation
12 = Fremragende præstation

Elias Olafsson (10): Undervejs har han flere redninger, der er rigtig store og han kvitterede for den tillid han har fået af FC Fredericias cheftræner, Michael Hansen.

Mikkel Knudsen (4): Så ikke så heldigt ud defensivt ved målet, men offensivt gjorde han det godt.

Erik Nissen (4): Ikke så sikker som ønsket i duellerne.

Tobias Anker (4): Har normalt en god pasningsfod, men den manglede igår.

Nicolaj Ritter (4): Har spillet bedre kampe defensivt, men gjorde det fornuftigt offensivt.

Christian Ege Nielsen (10 – Man of the Match): Med en krigerindstilling uden lige orkestrerede han I store dele af kampen FC Fredericias pres og som en anden General Rye kommanderede han tropperne gennem tykt og tyndt.

Alexander Jensen (4): Første kamp på den centrale midtbane for den unge spiller. Det slap han fint fra pasningsmæssigt.

Kristian Kirkegaard (7): Kirkegaard er inde i en god formkurve. Var et af de farlige våben offensivt i de meste af kampen.

Christian Tue (4): Gik godt med i spillet, men manglede skarphed i afslutningerne.

Agon Mucolli (7): Spillede ikke særlig godt i den første del af kampen, men spillede sig især op efter pausen, hvor han kronede præstationen med at score en fremragende kasse til 1-1.

Justin Shaibu (4): Havde et nærgående hovedstød, og kæmpede ellers det bedste han har lært på top.

http://adp-as.dk

___

Mathias Gertsen (UB): Spillede ikke nok

Mathias Johannsen (UB): Spillede ikke nok.

Henry Uzo (UB): Spillede ikke nok.

Dennis Høegh (UB): Spillede ikke nok.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer