Vi møder op på anlægget i KFUM Parken, hvor FC Fredericia Ungdom holder til. Det er koldt og et meget lille klublokale, danner rammen om en varm snak om fremtidens talenter og arbejdet med at nå dertil.

I det hyggelige lille klubhus hos KFUM, sidder trænerne fra nogle af ungdomsårgangene klar til at fortælle om arbejdet med fremtidens talenter. KFUM er en klub med så stolte traditioner, at anekdoterne går helt tilbage til starten af det 1900-tallet

FC Fredericia Ungdom
KFUM-farverne vejer ved kunstbanen, men det er FC Fredericia Ungdom, der varmer op før træning. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

FC Frederica Ungdom er en overbygning af Fredericia fF, KFUM, BPI og TSIF, U11 og U12 der er spillerne ude i deres klubber. De dygtigste og mest engagerede spillere, træner i FC Frederica Ungdoms regi en gang om ugen.

FC Fredericia Ungdom
Thomas Olander foran klublokalet. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

“Det er kun træning ingen kampe, hvor vi prøvet at lære dem nogle af de værdier, som vi står for og de ting, som vi kigger på rent fodboldmæssig. Når vi så når frem mod slutningen af U12, så bliver der udtaget en U13 trup”, siger assistenttræner på U13 Thomas Olander.

FC Fredericia Ungdom
Teknik på kunstgræsbanen. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Som U13-spiller træner man minimum tre gange om ugen, så kan der være individuel træning ved siden af, og så er der også kamp en gang om ugen.

“Det kræver næsten ligeså meget af forældrene, som af spillerne på U13 og U14, fordi der er meget kørsel og vi har spillere som sagt fra Pjedsted, Taulov og lige nu har vi spillere helt fra Vejle. Det er de færreste spillere som bor lige her omkring. Lige på U13 nu har vi dog mange spillere fra KFUM, som bor lige tæt ved “Parken”. Sådan en mandag som i dag, hvor de skal stå klar klokken 16.30 på banen, kræver det altså lidt koordinering. Nogle forældre har ikke en gang fri, når de skal hjemmefra”, siger Thomas.

FC Fredericia Ungdom
Samling før dagens træning. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Man skal udover talentet, også være motiveret for at være FC Fredericia Ungdomsspiller. Man kan have forskellige spidskompetencer som hurtighed eller fysik, teknikken kan der arbejdes med i ungdomsårgangene. Visionen og hele ideen bag FC Fredericia Ungdom er at skulle levere en førsteholds spiller om året.

FC Fredericia Ungdom
Jason Campbell foran dagens træningsbane. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Vi taler med cheftræner på U13 Jason Cambell, som er med til at samle samarbejdsklubbernes dygtigste spillere under fanerne i FC Fredericia Ungdoms yngste årgang U13. Jason har været træner her i 14-15 år.

“Opgaven er at samle de nye spillere, der kommer udefra ,som kun har prøvet det, vi kalder fodboldskolen, hvor de har været indover fra de respektive klubber. Det er første gang, de spiller på et decideret FC hold, første gang de får den røde trøje på, så finder vi dem tilrette herinde”, siger Jason.

FC Fredericia Ungdom
Der sparkes på mål før træning. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Det kræver meget disciplin at træne så meget i så ung en alder, men også en forståelse for, hvad det vi sige at bære byens stolthed på brystet.

“Jeg får dem i starten, hvor hierarkiet skal på plads og man skal finde ud af, hvor man passer ind i miljøet. Hvor er ens plads på holdet og hvem bestemmer? Der er mange ting, der foregår i omklædningsrummet og i spillet på banen”, siger Jason.

FC Fredericia Ungdom
Balancen holdes efter skud på kassen, Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Mange ting har ændret sig som træner, det kræver en stor del pædagogiske evner at træne børn i dag, forældrerollen har også ændret sig.

“Før i tiden kunne forældrene godt sætte deres børn af herude, og så accepterede de, at der var en træner – og så var det ham, der bestemte. Der er mange forældre, der ligesom byder ind med, hvordan de mener skabet skal stå og hvordan de synes, vi skal gøre tingene. Der er kommet flere muligheder og man kan bare skifte klub, som det passer en”, siger Jason.

FC Fredericia Ungdom
Klar i vinter kulden. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Der er mangel på trænere rundt omkring i de lavere årgange og det har affødt mange forældretrænere. Det har Jason stor respekt for, men det afkaster også nogle udfordringer.

“De har både en forælder og en trænerhat, det gør det en smule sværere at acceptere, når man så får en som er trænertræner og ikke far og træner. Det kan give nogle udfordringer, når ens søn ikke får lov til at spille, da jeg selv spillede fik man at vide, når man var sat af, at man skulle give den en ekstra skalle, det gør man ikke mere i dag. Det store emne er, at man skal lytte lidt mere til træneren end til mor og far. Computere og fester er den helt store udfordring for professionelle fodboldspillere”, siger Jason.

FC Fredericia Ungdom
Træningen er snart klar til at begynde. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Jobbet som cheftræner for U12 giver Jason utrolig meget og udover, det hygger han sig også i projektet, der hedder Bænk til Banen, som er et lidt andet potentiale. Det er unge som er lidt skoletrætte, som giver den en skalle ude på fodboldbanen.

FC Fredericia Ungdom
Flere skud mod målet. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

“Det giver mig noget at være sammen med de unge mennesker. Det giver en masse glæde og jeg har da også overvejet at læse til pædagog, grundet mit arbejde herude, det er jo trods alt fritid for mig. Jeg følger også drengene, når de kommer videre, lige nu har jeg 5 -6 tidligere spillere, som spiller Serie 2 her i KFUM, der er stort sammenhold mellem årgangene.”, afslutter Jason inden der kaldes til dagens træning.

Efter med egne øjne at have set det store arrangement, der lægges for dagen af det dedikerede trænerteam, spilleglæden og lysten til at trylle med læderkuglen fra de unge aspiranter, så skal vi nok få nogen herfra at se på Monjasa Park.

www.eventc.dk