FC Fredericia var ramt af skader, men det var ikke til at se. Efter en kamp, hvor Michael Hansens mandskab virkelig foldede sig ud, endte de med at udspille Fremad Amager, der rejste hjem med et nederlag på 3-1. Dermed indtager FC Fredericia en delt førsteplads i 1. division sammen med FC Helsingør og Esbjerg, der også har maksimum point.

FC Fredericia skulle torsdag aften forsøge at følge op på sejren mod Kolding, der blev sendt hjem fra Monjasa Park med et nederlag på 2-1 i sæsonpremieren, men betingelserne var ikke nemme. FC Fredericia blev ramt af skader til Steven Enna og Andreas Oggesen mod Kolding, og det gjorde, at Michael Hansen skulle skifte ud i opstillingen, da Oggesen startede inde i sæsonens første kamp

Det var ikke den eneste ændring som Hansen havde. Kristian Kirkegaard startede også ude for at give plads til Mathias Gertsen, der var ny i startopstillingen sammen med Dennis Høegh og det gjorde, at følgende spillere startede inde:

Elias Olafsson
Mikkel Knudsen – Erik Nissen – Tobias Anker – Nicolaj Ritter
Christian Ege – Raphael Onyedika
Dennis Høegh – Mathias Gertsen – Agon Mucolli
Anders Holvad

Fremad Amager kom til opgøret med selvtilliden i orden. De vandt 6-0 i sæsonpremieren, og der skilte særligt keeper Nicklas Dannevang sig ud sammen med den dobbelte målscorer Kristoffer Munksgaard. Men den mest opsætningsvækkende for Amager er Kasper Fisker, der er kommet til klubben fra Brøndby op til denne sæson.

Dennis Høegh havde fundet vej til startopstillingen. (Foto: Magnus Runge / Fredericia AVISEN)

Fra kampens start var FC Fredericia ved at komme i front. Et hjørnespark havnede mellem venner og fjender. Bolden faldt ned til Tobias Anker i det lille felt, men den høje midterforsvarer fik ikke ordentligt ram på bolden, som burde være gået i mål.

Det var indledningen til en sand bonanza af chancer i en begivenhedsrig første halvleg. I flere omgange var en særdeles veloplagt Anders Holvad tæt på at score på hovedstød, men også Kasper Fisker ville lege med.

https://www.vinmedmere.dk/

Efter 18 minutter satte han hovedet på bolden, og sendte et hovedstød mod mål uden chance for Olafsson, men bolden endte med at stryge forbi mål. Det mønster gentog sig i den anden ende fem minutter senere, hvor Anders Holvad var tæt på.

Minuttet efter burde Fremad Amager være kommet i front. Efter et hjørnespark blev FC Fredericia fanget i en omstilling, og bolden endte hos Kristoffer Munksgaard, der var helt fri i feltet. Hans forsøg endte med at blive rettet af i samarbejde med Elias Olafsson og en FC Fredericia-spiller, der kastede sig ned i en glidende tackling.

FC Fredericia fortsatte med at klø på. Efter 35 minutter fik Agon Mucolli bolden på kanten af feltet, og han fortsatte turen ind i feltet og forsøgte sig med venstrebenet men Nicklas Dannevang slog bolden ud til hjørnespark, der endte med at løbe ud i sandet. 

Tobias Anker røg i jorden, da der lev scoret til 1-0. (Foto: Magnus Runge / Fredericia AVISEN)

Et par minutter senere kunne Dannevang intet stille op. Et hjørnespark blev sparket ind i feltet, og i ét stor kaos endte Lukas Engel med at sende bolden i eget net, og dermed kom FC Fredericia foran med 1-0, som også var stillingen efter en meget begivenhedsrig første halvleg.

Efter 55 minutter blev Høegh pillet ud til fordel for Kristian Kirkegaard, men mandagstrænere på tribunen havde gerne set Mathias Gertsen pillet ud i stedet. Det skete ikke, og det skulle de være glade for. Et par minutter senere fik Gertsen bolden lige udenfor feltet og han bankede til den første gang med venstre og bolden strøg i mål uden chance for Dannevang.

Anden halvleg startede med et brag af et skud fra Dennis Heøgh. Fra sin position på højrekanten trak han ind i banen og affyrede kanonen med venstreben. Skuddet, der havde stor fart og præcision, endte med at blive reddet af Dannevang. Aktionen endte med at blive Høeghs sidst.

Dannevang kunne intet stille op overfor Mathias Gertsens skud. (Foto: Magnus Runge / Fredericia AVISEN)

Efter 55 minutter blev Høegh pillet ud til fordel for Kristian Kirkegaard, men mandagstrænere på tribunen havde gerne set Mathias Gertsen pillet ud i stedet. Det skete ikke, og det skulle de være glade for. Et par minutter senere fik Gertsen bolden lige udenfor feltet og han bankede til den første gang med venstre og bolden strøg i mål uden chance for Dannevang.

Ud af ingenting kom der spænding i kampen igen med 22 minutter. Kristoffer Munksgaard faldt over sine egne ben i feltet, men der blev peget på straffesparkspletten. Elias Olafsson gik til sin egen venstre side, men straffesparket fra Lukas Engel endte med at snige sig ind i mål til 2-1.

Man kunne derfor forvente et stormløb mod FC Fredericias mål i den resterende del af kampen. Michael Hansen reagerede prompte på det. Med 20 minutter igen satte han tårnhøje Lukas Enevoldsen ind i stedet for Gertsen, og Enevoldsen lagde sig som en buffer mellem forsvaret og midtbanen, hvor han skulle bidrage med sin fysik.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

Med et kvarer igen lagde FC Fredericia en dæmper på Amager. Ege lagde en tværpasning til Mucolli, der trak ind i banen og skød. Dannevang parerede skuddet, og først på returen var Mikkel Knudsen, der sendte bolden i mål til 3-1, og det fik gassen til at gå af ballonen for Amager I slutningen af kampen gik gassen af ballonen for Fremad Amager. FC Fredericia var tættere på at komme yderligere foran end Amager var på en reducering.

I det 88. minut burde FC Fredericia været kommet foran 4-1, da Mucolli kom alene igennem mod Dannevang, men forsøget pararede Dannevang ud til hjørnespark. Et mål havde ellers sat prikken over i’et for Mucolli, der igen havde været en kilde til evig uro for Amagers defensiv.

Mere skete, der ikke i opgøret, som FC Fredericia sad solidt på hele vejen igennem, og endte med at vinde i sikker stil. Dermed har FC Fredericia maksimum point efter to kampe i sæsonen. Næste gang fredericianerne skal i aktion er på søndag, hvor Hobro venter på udebane.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer