Det var ikke kun defensiven, der stod for skud efter nederlaget til FC Helsingør. FC Fredericias cheftræner, Michael Hansen, påpegede at offensiven også savnede kvalitet i de afgørende aktioner.

https://www.vinmedmere.dk/

Nede med 0-2 efter seks minutter. Det var opad bakke fra start for FC Fredericia, der ellers havde haft et særligt fokus på skarpretteren Jeppe Kjær, der to gange løb dybt, og to gange snød det fredericianske forsvar og scorede.

Efter kampen talte vi med FC Fredericia-træner Michael Hansen, som vi lagde ud med at spørge om hans mandskab ikke var klar nok på Kjærs spidskompetence, som Helsingør har lagt deres spil an på.

»Det så ikke sådan ud. Det er klart, at den afgøres lige der, hvor tingene kom over på deres præmis. Vi prøvede hvad vi kunne og skabte de chancer der skulle til. Udover vi ikke var klar på ham ,så havde vi så mange chancer, at man kan kigge på afslutningskvaliteten,« siger Michael Hansen.

Først i det 90. minut lykkedes det for FC Fredericia at få bolden ind bag Kevin Stuhr Ellegaard i Helsingør-målet. Nok har Ellegaard et prominent CV med en fortid i Manchester City, Hertha BSC, Randers FC, Heerenveen og senest Elfsborg, men Hansen kigger indad på FC Fredericias kvaliteter.

»Det er pga. manglende kvalitet (at der ikke scores tidligere, red.), fordi chancer var der rigeligt af. Der er fem store chancer, hvor vi enten ikke rammer målet eller målmanden tager den. Forsvaret bliver skældt ud, når de ikke er på og kikser Jeppe Kjær, men offensivspillerne skal også kigge indad,« siger Michael Hansen og kommer ind på skuffelsen over nederlaget:

»Sådan er fodbold. Det går op og ned, og i dag tabte vi, fordi vi ikke var dygtige nok. Heldigvis har vi masser af ting at øve på. Vi spiller i 1. division, fordi vi stadig mangler en masse, og selvfølgelig er vi trætte af det og det var en streg i regningen. Sådan er det. Helsingør straffede os flot i starten og fik kampen over på deres præmisser,« forklarer Michael Hansen.

 

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

En af kampens sidste aktioner gav et direkte rødt kort til Agon Mucolli, der sparkede en Helsingør-spiller ned. Direkte adspurgt om, hvad Michael Hansen tænker om episoden siger han følgende:

»Det har jeg sagt til Agon,« siger træneren.

Hvad tænker man når det sker?

»Jeg har sagt til Agon, hvad der er at sige og så står vi sammen som hold. Det kommer også til at gå udover ham selv, når han ikke er med i de næste 1-2 kampe.«

Der venter FC Fredericia en kamppause frem til d. 18. oktober, hvor Vendsyssel venter på udebane. Foruden at få de skadede spillere tilbage, så har Michael Hansen også en anden plan med pausen.

»Den skal bruges til mange ting. Vi skal blive bedre, det skulle vi også selvom vi havde vundet. Det har været meget presset i de her fem uger jeg har været her, har der ikke været mange fridage,« udtaler Michael Hansen og peger på, at der blandt andet skal lægges på fysisk også. 

Se hele indslaget med Michael Hansen øverst i artiklen.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer