De to U19-spillere, Magnus Estiven Rivera Kristensen og Yakub Christian Schilling Øzkir, skal med FC Fredericia på træningslejr i Tyrkiet.

18-årig Magnus Esttiven Rivera Kristensen er en alsidig spiller, der   kan gøre sig som central midtbanespiller, kant og back.

Yakub Christian Schilling Øzkir er keeper og går til dagligt på Fredericia Gymnasium.

“Det er to drenge der bare klør på, og ikke lader sig slå ud hvis de møder modgang i træningen. De forsøger bare at gøre det bedre til næste gang. De går ind til træningen med en god mentalitet og indstilling,” siger FC Fredericias assistenttræner, Morten Dahm Kjærgaard, til klubbens hjemmeside.

Fælles for begge spillere, at de er tilknyttet eliteprogrammer, som gør, at de kan træne med i FC Fredericia uden at få fravær for det. Magnus og Yakub skal bare sørger for at få lavet deres afleveringer, og komme til undervisningen ved siden af træningen.