I de foregående sæsoner ville en tredjeplads i NordicBet Ligaen have givet adgang til playoff-kampe mod et Superliga-hold, men det er ikke tilfældet i år grundet strukturen. Præmissen har været kendt fra start, og derfor tænker FC Fredericia ikke over det.

Torsdag og fredag var der dømt fridag til FC Fredericias spillere, som efter en let lørdagstræning søndag morgen sætter sig i bussen mod Roskilde Idrætspark, der danner rammen om sæsonens sidste udekamp.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

Forud for opgøret er FC Fredericia stort set sikre på tredjepladsen. For, at fredericianerne glipper den skal Fremad Amager vinde deres to sidste kampe samtidig med, at FC Fredericia taber deres to og derudover skal Fremad Amager indhente en målforskel på 12. Det får dog ikke FC Fredericias cheftræner, Jonas Dal, til at ændre på tilgangen til kampen mod FC Roskilde.

“Vi analyser modstanderen og ser hvor vi kan finde åbninger, og hvor vores spil passer ind i deres. Vi kigger på standarder, og så har vi haft en træning, hvor vi ikke lavede det store, men fik pulsen lidt op. Det er som enhver anden kamp,” siger Jonas Dal, der medgiver, at hårdt ramte spillere kan få et hvil, men ellers bliver der ikke sluppet på speederen:

“Hvis vi har nogle spillere, der vil blive skadet af at spille, så skal vi spare dem. Det kommer vi også til, men vi sparer dem ikke mere end vi stadig tager situationen 100 % seriøst. Der bliver ikke lavet om på hvordan tilgangen er,” forklarer Jonas Dal.

https://www.vinmedmere.dk/

I de foregående sæsoner har anden- og tredjepladsen i NordicBet Ligaen givet adgang til playoff-kampe, men det er ikke tilfældet i år. Det sker, da man er igang med en overgangsfase til en ny Superliga-struktur med 12 hold i stedet for 14, og derfor er der kun en oprykker. Det faktum, at en tredjeplads tidligere år havde givet en oprykningsmulighed, er dog ikke noget FC Fredericia tænker over.

“Det vidste vi på forhånd, men derfor vil jeg stadig hellere blive nummer tre end fire. Det er ikke noget jeg har tænkt meget på, og vi har spillet med så lang tid i kampen om førstepladsen, og så gik vi efter andenpladsen og det lykkedes ikke. Nu skal vi i mål med tredjepladsen,” slår Jonas Dal fast.

FC Roskilde og FC Fredericia tørner sammen søndag klokken 13:00, og Fredericia AVISEN liveopdaterer fra opgøret klokken 12:45.

Leave a Reply