Forside FC Fredericia FC Fredericia tabte testkamp til Middelfart

FC Fredericia tabte testkamp til Middelfart

DEL
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

FC Fredericia spillede torsdag aften træningskamp mod Middelfart, som fynboerne vandt 1-0 på et mål scoret i første halvleg.

FC Fredericia var i aktion for første gang på dansk grund siden hjemkomsten fra træningslejren i Tyrkiet. Til kampen, der blev spillet på en kunstgræsbane i Middelfart, var fredericianerne uden Mads Eriksen, Mathias Johannsen og Victor Torp. Det betød, at Erik Nissen og Sonni Nattestad udgjorde midterforsvaret.

Ni minutter inde i opgøret bragte Middelfart sig foran, men FC Fredericia forsøgte at svare hurtigt igen. Offensivprofilen Anders Holvad modtog bolden i højre side, og smækkede et fladt indlæg ind foran mål til Niels Letort, der kunne se sit forsøg blive reddet.

FC Fredericia fortsatte presset. Efter en halv times tid var det i modsatte side af banen, der blev brudt igennem. Nicolaj Ritter hankede ved bagerste stolpe, hvor Christian Sørensen opfangede bolden, men han hans forsøg røg over mål.

Et par minutter før pausen var FC Fredericia igen tæt på. Efter et sideskift fra Christian Sørensen havnede bolden hos Ritter, der lagde et indlæg ind til Dennis Høegh, som headede forbi mål og derfor var pausestillingen 1-0 til Middelfart.

I anden halvlegs indledning var Anders Holvad på spil igen. Holvad fik fat i bolden, men det lykkedes ham ikke at prikke bolden forbi Middelfarts keeper.

Med 20 minutter tilbage af opgøret havde Sebastian Buch chancen for at udligne, men Middelfarts keeper var igen på sin plads. 

Det lykkedes ikke FC Fredericia at få bolden forbi Middelfarts keeper, og kampen endte derfor 1-0 til 2. divisionsholdet.

DEL