FC Fredericia hentede deres første hjemmebanesejr i 2021, da det blev til en sejr på 2-0 mod FC Helsingør.

FC Fredericia skulle søndag forsøge at hente de første point i oprykningsspillet. Rammerne var på Monjasa Park, der var en solrig søndag eftermiddag og vinden var samtidig til at have med at gøre, i forhold til den seneste hjemmekamp mod Esbjerg, hvor vejrforholdene var kaotiske med både kraftig vind, regn og hagl. Det var ikke eneste ændring. FC Fredericias cheftræner, Michael Hansen, havde fået en noget større værktøjskasse, selvom Christian Ege Nielsen skulle afsone karantæne. Mathias Johannsen var i stedet klar igen og gik ind i startopstillingen. Med i truppen for første gang siden d. 21. februar var Tobias Anker, men han var endnu ikke klar til at starte inde, hvorfor startopstillingen var som følger:

Elias Olafsson
Alexander Jensen – Mikkel Knudsen – Mathias Johannsen – Nicolaj Ritter
Andreas Oggesen – Raphael Onyedika
Kristian Kirkegaard – Christian Tue – Samson Iyede
Leonel Montano

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

Fra start var FC Fredericai oppe på dupperne. Samson Iyede havde indenfor de første fem minutter to skud på mål, hvor specielt det ene var tæt på at bringe FC Fredericia foran. Efter et hjørnespark fik offensivsspilleren bolden og trykkede på kassen. Kevin Stuhr-Ellegaard fik reddet bolden, men det lignede unægteligt, at bolden var i mål. FC Fredericia fortsatte med at presse på, og efter 22 minutter var belønningen ved at komme. Raphael Onyedika tog et træk og spillede Montano, men Kevin Stuhr-Ellegaard reddede forsøget.

Tre minutter senere kunne Stuhr-Ellegaard intet stille op. Christian Tue spillede Kristian Kirkegaard på kanten af feltet, og efter et par træk bankede Kirkegaard bolden afsted langs jorden. Bolden gik i mål og så brød jublen løs på Monjasa Park, og der blev mere at fejre efter 37 minutter. Samson Iyede fik bolden umarkeret uden for feltet og han tøvede ikke. Iyede bankede bolden på mål og bolden røg ind i netmaskerne og dermed var FC Fredericia i front med 2-0.

Efterfølgende pressede Helsingør på og havde et par nærgående forsøg, men i de døende minutter i første halvleg var FC Fredericia tæt på at komme foran 3-0. Christian Tue fik bolden på kanten af feltet, og han tog et par træk og sendte bolden afsted mod det lange hjørne, men imodsætning til Kirkegaards mål fik Stuhr-Ellegaard hånden på bolden og fik slået den væk. Mere skete der ikke i første halvleg, som der i det meste af tiden var domineret af FC Fredericia.

Fra anden halvlegs start var det tydeligt, at Helsingør skulle ud at foretage sig noget, hvis det skulle vende. De skiftede ud og kom også med et andet spillemæssigt udtryk og var klart mest i boldbesiddelse. Det skete også som en reaktion på, at FC Fredericia havde det resultat, som de ville have. Helsingør fik dog ikke tilspillet sig det store til at starte med, og i stedet var det Raphal Onyedika, der efter 57 minutter fik den største chance i anden halvlegs begyndelse. Afrikaneren erobrerede selv bolden midt på banen og drev bolden frem, og da ingen gik til ham sparkede han på mål, men skuddet blev blokeret.

https://andresens-vvs.dk

Efter en times spil skiftede FC Fredericia ud for første gang. Ud gik Andreas Oggesen og Mathias Gertsen, men knap var de kommet på banen før, at FC Fredericia var tæt på at reducere. Helsingør kom om bag FC Fredericias bagkæde og fik trykket på kassen i fri position, men Elias Olafsson diskede op med en redning. Minuttet efter var FC Fredericia ved at lukke opgøret, da Alexander Jensen smækkede bolden ind til Kirkegaard, der fik ram på bolden og sparkede den på stolpen. Få minutter efter var Gertsen fri i feltet, men hans skud i fri position blev rettet af og gik ud til hjørnespark.

Med 20 minutter tilbage af opgøret skiftede FC Fredericia ud igen. Leonel Montano, der havde leveret en god arbejdsindsats og haft et fint skud på mål, blev taget ud til fordel for Dennis Heøgh. Netop Høegh burde have scoret med 13 minutter igen. Raphael Oynedika skød på mål og Høegh tog returbolden til sig, men den rutinerede FC Fredericia-spiller formåede ikke at sparke bolden i kassen.

Da der resterede ti minutter blev der comeback til Tobias Anker. Mathias Johannsen, der efter et hjørnespark havde slået sig, blev taget ud og ind kom Anker, der skulle være med til at forsvare den fredericianske føring. Missionen lykkedes, og i overtiden var Kristian Kirkegaard tæt på at komme på måltavlen igen, men Kevin Stuhr-Ellegaard forhindrede det med en stor redning. Mere skete der ikke i opgøret, der blev FC Fredericias første sejr i oprykningsspillet. Sejren betyder, at FC Fredericia fortsat er på femtepladsen, men nu har fire point op til Helsingør på fjerdepladsen. Næste gang FC Fredericia skal i aktion er på lørdag, hvor modstanderen er HB Køge på udebane.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer