Forside FC Fredericia FC Fredericia-spiller udtaget til DBUs talenttrup

FC Fredericia-spiller udtaget til DBUs talenttrup

DEL
Foto: Stina Holm Jensen / Fredericia fF

Mikkel Mallin, der spiller for FC Fredericias U13-hold, er blevet udtaget til DBUs talenttrup.

Det er efterhånden nogen tid siden Fredericia fF sidst har været repræsenteret med spillere i DBU regi, men mandag skete det igen, da Mikkel Mallin blev udtaget til DBU’s talenttrup for U13. 

Mikkel har de seneste fem år været fast inventar som målmand på f’ernes bedste hold i årgang 2006.  Med sommerens overgang til FC U13 har han stået på mål for FC Fredericia-holdet i liga 1. Det kommer nok ikke som en overraskelse for nogen at liga 1 er et godt sted at vise sine evner frem og efter et efterår med flere gode præstationer kom altså belønningen nu med udtagelsen til den næste talent-samling førstkommende torsdag i Rødding.

Ud over Mikkel er også Rasmus Lykkegaard, som oprindelig kommer fra Erritsø, udtaget i talenttruppen.

https://www.fredericiavin.dk/
Annonce