FC Fredericias spillere og stab var i tirsdag blevet testet for Corona, og alle prøverne var negative. Derfor kunne Jonas Dal selv vælge, hvem han ville sende i aktion mod Esbjerg i testkampen forud for FC Fredericia genoptager NordicBet Ligaen mod Vendsyssel den 31. maj.

Til testkampen havde Jonas Dal valgt følgende opstilling til opgøret, der blev spillet på Blue Water Arena i Esbjerg:

Alexander Nybo
Jacob Buus – Erik Nissen – Christian Ege – Nicolaj Ritter
Mathias Gertsen – Andreas Oggesen
Kristian Kirkegaard – Victor Torp – Agon Mucolli
Dennis Høegh

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

FC Fredericia kom med deres sædvanlige udtryk, men det var Esbjerg, der kom i teten, da Jacob Buus begik et straffespark i det 27. minut. Straffesparket scorede Esbjergs Rafal Kurzawa.

Udligningen kom tre minutter før pausen, og den stod Agon Mucolli for, da han med et skud fra distancen udplacerede Vito Mannone i Esbjerg-målet.

I anden halvleg blev der skiftet en del ud for begge hold, men FC Fredericia sad stadig mest på spillet. Det udmøntede sig ikke i de store chancer, og da Esbjerg heller ikke fik skabt noget endte kampen 1-1.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer