Forside FC Fredericia FC Fredericia smed sejren væk i sæsonens sidste kamp

FC Fredericia smed sejren væk i sæsonens sidste kamp

DEL
Foto: FC Fredericia

FC Fredericia var foran 2-0 ved pausen, men formøblede deres føring i anden halvleg og måtte nøjes med 2-2 i sæsonens sidste kamp mod Hvidovre, som dermed sikrede sig overlevelse i NordicBet Ligaen.

FC Fredericia spillede lørdag sæsonens sidste kamp i NordicBet Ligaen, hvor der ikke var det store på spil for fredericianerne, men det var der til gengæld for Hvidovre, som i tilfælde af en Helsingør-sejr var pisket til at få minimum uafgjort.

Til kampen havde FC Fredericias cheftræner, Jonas Dal, blandet kortene mere end han plejer. I forhold til den seneste kamp FC Roskilde var der to ændringer. Mads Eriksen var gledet ud på bænken til fordel for Sonni Nattestad, og det var ikke den eneste ændring. Andreas Oggesen sad over med en skade, og han blev erstattet af Michael Baidoo, og viceanfører Dennis Høegh sad også der med en skade og blev afløst af Mathias Gertsen.

Inden kampen blev fløjtet i gang blev årets spiller kåret. Valget faldt på anfører Christian Ege Nielsen, og i forlængelse af kåringen tog FC Fredericia officielt afsked med Christian Sørensen og Mathias Jacobsen, som blev hyldet af højlydt af fanklubben Red Pride, der var mødt talstærkt op trods kampens betydning.

Allerede efter to minutter var Hvidovre på spil. Et boldtab gjorde, at rutinerede Kim Aabech pludselig havde bolden i en fri skudposition midt for målet lige ude foran feltet. Alexander Nybo var på sin plads og reddede forsøget.

FC Fredericia lod sig ikke kyse af Hvidovres første chance. Efter ti minutter slap Gertsen igennem på højrekanten og spillede bolden skråt bagud i feltet, hvor en fremadstormende Nicolaj Ritter bankede bolden ind i det lange hjørne, og bragte FC Fredericia foran 1-0.

20 minutter inde i kampen var der uro i FC Fredericias defensiv. Sonni Nattestad havde et boldtab, og en Hvidovre-spiller fik fat i bolden og kom alene igennem mod Alexander Nybo, men efter et hidsigt returløb fik Jacob Buus sparket bolden ud til hjørnespark.

I momentet efter var Michael Baidoo på spil. Den teknisk velfunderede midtbanespiller drev bolden fremad banen og på det rigtige tidspunkt slap han bilen videre til Niels Letort. Letort sparkede til bolden første gang, men hans forsøg blev en blanding af et indlæg og et spark på mål, og den ellers store chance løb derfor ud i sandet.

Kamen gik lidt i dødvande efterfølgende, lige indtil det 33. minut. Hvidovres Nicolaj Agger, der er fætter til Daniel, bankede bolden mod mål fra omkring 30 meters afstand. Et yderst kompetent venstrebensspark strejfede overliggeren og fløj ellers over mål.

Tilskuerne på Monjasa Park kunne ånde lettet op og i stedet slog Jacob Buus til efter 39 minutter. Michael Baidoo modtog bolden på midten af banen, og han timede sin pasning perfekt til Jacob Buus, der tog et dybdeløb. På førsteberøringen bankede Buus bolden ind bag en chancels Filip Djukic i Hvidovre-målet, der kunne se sit hold komme bagud 2-0 og have kurs mod 2. division.

Der blev ikke scoret yderligere i første halvleg, hvor FC Fredericia havde været usædvanligt skarpe foran mål i forhold til flere af de øvrige kampe i sæsonen.

Anden halvleg blev en mærkelig affære. Hvidovre fik skubbet frem på FC Fredericias banehalvdel, men alles øjne var rettet andetsteds. FC Fredericias vagtkorps ville smide personer på under 18 år ud, da de havde fået udskænket øl i en bod. Som følge af det udvandrede fanklubben, og der var derfor mussestille på Monjasa Park.

I al stilheden fik Hvidovre sagt spænding tilbage i kampen. Indskiftede Magnus Fredslund spillede den tidligere Brøndby-angriber Nicolaj Agger fri, og han svigtede ikke, da han reducerede til 2-1 20 minutter tilbage af opgøret.

I det 76. minut tog sagen om fansene en ny drejning. “For her regerer FCF!” lød det og så kom Red Pride ellers ind på Monjasa Park ind igen, og var klar til afslutningen på kampen.

Det ændrede ikke kampbilledet i første omgang. Hvidovre sad på spillet og kæmpede for overlevelse i landets næstbedste række, men de manglede den afgørende chance for at få bolden i mål.

I takt med, at Hvidovre satsede alt blev der mere og mere plads til kontrastød. FC Fredericia havde flere muligheder for at lukke kampen. Blandt andet havde FC Fredericia en situation med fem minutter igen, hvor de var tre mod en i kontra, men Sebastian Buch gled i bolden, da han ellers var blevet spillet helt fri.

I stedet for at lukke kampen gik det galt i det 88. minut. Stefan Nygaard stod helt umarkeret i feltet, og han headede sikkert bolden ind bag en chanceløs Alexander Nybo, som måtte se FC Fredericia formøble en ellers sikker føring.

Det lykkedes ikke nogen af holdene at score yderligere i kampen, som derfor endte 2-2. Resultatet betyder, at FC Fredericia slutter sæsonen på sjettepladsen.

http://www.sct-knud.dk/
DEL