FC Fredericia henter Kristian Kirkegaard på en 2-årig aftale, som gælder indtil sommeren 2021.

Kristian Kirkegaard kommer fra Kolding IF, hvor han har spillet de seneste år og gjort sig godt bemærket på den offensive midtbane.

“Vi har fulgt Kristian intenst igennem de seneste to sæsoner, hvor han har været en stor profil i Kolding og i 2. division. Vi glæder os til at FC Fredericias tilskuere og fans skal stifte bekendtskab med Kristian, som vi har store forventninger til”, siger direktør i FC Fredericia, Stig Pedersen.

Kristian Kirkegaard vil i FC Fredericia blive genforenet med hans tidligere holdkammerat, Erik Nissen, som han i øvrigt deler studielejlighed med til dagligt i Århus.

Vi ønsker Kristian velkommen til FC Fredericia.

http://bit.ly/sofielindelecture