Fredag klokken 19:00 spiller FC Fredericia på udebane mod Fremad Amager. Efter tre nederlag i træk skal FC Fredericia tilbage på rette kurs.

FC Fredericia kom forrygende fra start i denne sæsons NordicBet Liga og var længe ubesejret, men det satte FC Helsingør en stopper for i topbraget på Monjasa Park. Siden har FC Fredericia tabt til HB Køge og Lyngby. Efter kampen mod de kongeblå har der været en landsholdspause, men nu skal FC Fredericia i ilden igen.

Jeppe Gertsen blev skadet for nogen tid siden, og hvis han ikke er fit for fight, kommer Jeppe Brinch til igen at skulle agere styrmand i midterforsvaret. Den rolle havde Brinch også i opgøret mod Lyngby, hvor FC Fredericia ikke afgav de store chancer, men for FC Fredericias stabilitet er det dårligt. Gertsen spillede fuldtid i fredericianernes første ni kampe i NordicBet Ligaen, ,men i den tiende mod HB Køge blev midterforsvaren udskiftet og var slet ikke med i truppen mod Lyngby.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Fremad Amager har langtfra fået den ønskede start på sæsonen. Holdet har fået ny cheftræner i form af den tidligere landsholdsspiller Peter Løvenkrands, men pointhøsten har haltet. Amager er noteret for ni point efter 11 kampe, og ligner ikke et hold, der kommer med til at kæmpe med om top-6. Derfor kommer kampen belejligt for FC Fredericia, der skal på sejrskurs igen, og med en sejr for alvor kan lægge afstand til Esbjerg på syvendepladsen. Inden dagens opgør har fredericianerne otte point ned til vestjyderne, og en sejr vil sende Michael Hansens mandskab i en gunstig position i forhold til at indfri holdets målsætning.

For at FC Fredericia skal lykkes med at vinde kræver det først og fremmst, at offensiven genfinder niveauet. I særdeleshed Samson Iyede har i den seneste tid været faldet ud af kampene, og sammen med offensive spillere som Kristian Kirkegaard og Patrick Egelund, skal offensiven sørge for, at netmaskerne igen kommer til at blafre efter to målløse kampe i træk for FC Fredericia.