FC Fredericia spiller lørdag på udebane mod Nykøbing FC, og det er en kamp, der kan sende fredericianerne med i kampen om andenpladsen igen.

Senest FC Fredericia var i aktion var mod Lyngby hjemme på Monjasa Park. Efter en spillemæssig flot første halvleg gik fredericianerne ned med flaget efter pausen, og endte med at tabe opgøret 3-1 efter at have brændt flere store chancer i første halvleg.

De takter, som FC Fredericia viste i første halvleg, skal tages med til kampen mod Nykøbing, men det kan ikke overføres i en-til-en sammenligning. Nykøbing har det med at være spildominerende, og det var FC Fredericia i den sidste halve time af første halvleg mod Lyngby. Til gengæld passer det FC Fredericia godt at kunne stå i en tilbagetrukket position og vente på, at der byder sig en kontramulighed til de hurtige offensive spillere med særligt Kristian Kirkegaard som den helt store drivkræft.

http://adp-as.dk

Der var lidt slinger i valsen defensivt mod Lyngby, og det skal FC Fredericia have oppet, men generelt set har forsvaret set stærkt ud i oprykningsspillet, hvis man fraregner anden halvleg af Lyngby-kampen. Læg dertil, at FC Fredericia igen har Valance Nambishi til rådighed efter endt karantæne, og han derfor igen kommer ind som et anker på midtbanen og dermed kommer til at hjælpe forsvaret. Til gengæld er der spørgsmålstegn ud for Nicolaj Ritter om han er kommet sig over den skade, der holdt ham ude af den seneste kamp, og det er en svækkelse, hvis han ikke er med. FC Fredericia har ikke en naturlig gardering form, og i mangel af det, spiller Alexander Jensen, der er højrebenet, og spiller højre back eller central midtbane normalt, i venstre side og det er ikke optimalt.

Skal FC Fredericia ikke distanceres i oprykningskampen er der ingen tvivl. Der skal en sejr på bordet. Det lader til, at FC Helsingør er gået i stå, og at AC Horsens lige nu skiller sig ud i toppen af tabellen, og efter deres sejr fredag aften mod Hvidovre, indtager førstepladsen i NordicBet Ligaen. Kampen om andenpladsen er dog pivåben, og hvis FC Fredericia lykkedes med at slå Nykøbing, vil de komme til at hale ind på enten Helsingør eller Lyngby, da de mødes indbyrdes i lørdagens andet opgør i oprykningsspillet. 

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Kigger man på Nykøbing er de sat og har 16 point fra sjettepladsen og op til FC Fredericia på femtepladsen. Dermed har de udspillet deres rolle i forhold til kampen om en sjov placering, men de viste mod FC Helsingør, at hvis de ser en åben sprække, udnytter de den og vinder. Kampen mod Helsingør er Nykøbings eneste hidtil i oprykningsspillet.

Kampen mellem Nykøbing og FC Fredericia fløjtes i gang klokken 15.00.